Trin 1 – på klinikken
Cosmelan peelingen skal sidde 8-12 timer
Peelingen påføres på klinikken efter grundig affedtning af huden. Peelingen ligner en muddermaske og skal forblive på huden 8-12 timer (afhængig af hudtype og hudens følsomhed). Selve peelingen svier lidt, når den kommer på, men det stopper efter kort tid. Du forlader klinikken med masken på og vasker den af efter den anbefalede tid. Det kan være en fordel at have en chauffør med eller holde i nærheden af klinikken, da du ser lidt sjov ud med masken på.
Første synlige resultat efter 4-7 dage
Peelingen vil i løbet af dagen trænge dybt ned i huden og fjerne hyperpigerpigmenteringen ved at neutralisere pigmentproduktionen. Peelingen vil øge afskalningen af huden, så den mørkpigmenterede hud begynder at skalle af efter 4-7 dage, hvorefter huden allerede vil se pænere ud.
Endeligt resultat ses op til 3 måneder efter
Da pigment ofte ligger dybt i huden, kan der gå op til 3 måneder, før du ser den endelige resultat. En stor del af behandlingen er hjemmepleje, hvor du dagligt påsmører Cosmelan 2 cremen, som er en mildere udgave af selve Cosmelan peelingen bestående af de samme ingredienser.
Trin 2 – hjemmepleje
I de første 6 uger skal du anvende et hudplejeprogram fra Mesoéstetic, som følger med i pakken. Det er vigtigt, at du udelukkende anvender denne produktpakke og ikke andre produkter, da sammensætningen er altafgørende for dit resultat. Anvender du andre cremer sammen med Cosmelan produkterne, så kan det i værste fald neutralisere virkningen af behandlingen. Da det er medicinsk hudpleje, er alle pH-værdier i produkterne afstemt i forhold til hinanden, hvorfor et mix med andre cremer kan ændre på PH-værdien og de kemiske forbindelser i behandlingen.
Hjemmeplejeprogrammet består af følgende produkter:
1) Facial Gel Cleanser eller Hydra milk cleanser
Fjerner make-up og renser effektivt hudens overflade. Derma kompatibel pH-værdi der ikke ændrer den hydrolipide film på huden.
2) Hydratonic
Fugtgivende ansigtstonic med agurkeekstrakt, der færdiggør rensningen af huden ved at fjerne resterende urenheder og tilstopninger. Virker sammentrækkende på porrerne. Den neutraliserer kalk fra vandet og forbereder huden på Cosmelan 2 cremen. I Danmark har vi meget kalk i vandet, som sætter sig på huden, når vi skylder vores ansigt. Det kan ændre på pH-værdien. Hydratonic neutraliserer kalket på huden, så pH-værdien bliver mere normal.
3) Cosmelan 2 creme
Yderst potent og aktiv blegecreme, som er specialfremstillet til bekæmpelse af selv det dybeste pigment. Cremen indeholder ingredienser, der både er depigmenterende og regulerer pigmentproduktionen i melanocytterne. Blegecremen kan lysne huden, men huden kan ikke blive blegere end den omkringliggende hud.
Cosmelan 2 anvendelses dagligt i 6 uger efter behandlingen, morgen og aften. Herefter i op til 12 måneder efter behandlingen – 1 gang dagligt om aftenen. Husk Melan Recovery over cremen efter ca. 5 min. Den påføres i tyndt lag. Husk altid at påføre Melan 130+ Pigment Control, oven på, om dagen.
4) Melan Recovery
Denne Intensiv balm virker beroligende og skaber balance i huden, da Cosmelan 2 cremen er meget aktiv og potent. Pre-biotika og shea smør bekæmper irritation og rødme og giver huden øjeblikkelig lindring. Melan Recovery mindsker hudens sensitivitet og styrker hudens forsvar.
5) Melan 130+ Pigment Control
Denne højt beskyttende solcreme indeholder UVA 67 og UVB 131 for maximal pigmentkontrol. Solcremen kombinerer både fysiske, kemiske og biologiske filtre med anti-aging ingredienser. Melan 130+ beskytter også mod infrarød stråling og de synlige lys (HEV), som kommer fra vores computerskærme, iPhones og tablets. Cremen har en let farve, så d undgår at blive hvid på huden ligesom de traditionelle solcremer. Solcremen indeholder Azeloglycine, som hjælper med at regulere melaninsyntesen og forhindrer pigmentpletter i at opstå. Den er vandfast.
Anvendes dagligt over den almindelige dagcreme – helst 1/2 time før solpåvirkning. Genpåfør hver 2. time, hvis du er i solen. Den skal rystes før brug.