Book tid nu
Behandling hos Retouch Clinic

Pigmentpletter

Hyperpigmentering er en fælles betegnelse for områder på huden, hvor pigment fremstår uens og ujævn. De mest almindelige former for hyperpigmentering er: Melasma (hormonelle forandringer), efelider (solskader) og post-inflammatorisk hyperpigmentering (PIH – ar eller skader i huden).

Hos Retouch har vi mange års erfaring med behandling af pigmenteringer.

Vores team består af hudlæger med en Ph.d.-grad samt specialuddannede sygeplejersker med mange års dermatologisk erfaring inden for behandling af pigmentpletter og solskader.

Pigmentpletter

Hyperpigmentering er hud med uens eller ujævn pigment

Hyperpigmentering (overpigmentering) er en fælles betegnelse for områder på huden, hvor pigment fremstår uens og ujævn.

De mest almindelige former for hyperpigmentering er:

Pigmentation Away behandlingspakke

Behandlingstid: 3-4 mdr.
Bedøvelse: Ingen
Nedetid / Opheling: Afhænger af behandling
Resultat synligt: Efter 1 mdr.
Holdbarhed: Permanent (afhængigt af livsstil)
Konsultation: Gratis
Pris: Se priser her

Uddybning af de mest almindelige former for hyperpigmentering

Melasma/Chloasma

Melasma/Chloasma (svangerskabsmaske) – mørke pigmentskjolder

Melasma er en form for hyperpigmentering kendetegnet ved pigmentskjolder som oftest ses hos kvinder på soleksponerende områder fx på kinderne, i panden og på overlæben.

Tilstanden melasma forekommer som regel som en reaktion på hormonelle ændringer som graviditet, p-piller, UV-stråling, arvelig prædisponering, alder og visse former for medicin. Hormonelle påvirkninger er den hyppigste årsag til melasma.

De kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron stimulerer pigmentcellerne til overproduktion af melanin, når huden udsættes for sol. Herved opstår de klassiske pigmentskjolder, som kendetegner melasma. Melasma forekommer hos 10-15 procent af gravide kvinder og hos 10-25 procent af kvinder, der tager p-piller. Melasma er ikke farligt, men det kan medføre ubehag, da det kan opleves som noget, mange spørger ind til. Specielt ved for meget pigment på overlæben, som kan ligne et overskæg og kan være meget generende æstetisk.

Melasma ligger ofte dybere i huden end klassiske pigmentpletter, der er solforskyldt. Melasmas placering i læderhuden (dermis) gør det svært at fjerne. Melasma behandles bedst med Cosmelan, blegecreme på recept, medicinsk hudpleje, Fraxel 1927 samt Tranexamsyre.

Efelider

Efelider – solskader, gammelmandspletter og fregner

Alderspletter, gammelmandspletter, leverpletter, fregner eller solskader er den samme ting. Disse pletter er den mest almindelige form for hyperpigmentering og er kendetegnet ved små, flade og mørke pletter, der varierer i farven fra lysebrun til næsten sort.

De er mest almindelige hos personer over 40 år (deraf navnet gammelmandspletter), men de kan forekomme tidligere. Den hyppigste årsag til denne form for hyperpigmentering er sol.

Af denne grund opstår efelider hovedsageligt på kropsdele, der ofte udsættes for sol fx ansigt, nakke, décolleté, hænder og arme.

De fleste vil i normal tale kalde dem for fregner. Mange tror, at vi er født med fregner, men det er vi som udgangspunkt ikke.

Nogen mennesker er mere genetisk disponeret for fregner fx rødhårede. Hvis alle mennesker passede på solen helt fra de var små, så ville vi ikke få så mange fregner og solskader med alderen.

Efelider behandles med medicinsk hudpleje, hudfornyelse med IPL samt Fraxel 1927.

Hudskade og misfarvning

Post-inflammatorisk hyperpigmentering

Post-inflammatorisk hyperpigmentering opstår, når en hudskade som fx et ar bliver misfarvet. Det kan være alt fra aknear til kirurgiske ar, som bliver hyperpigmenterede. Typisk skyldes post-inflammatorisk hyperpigmentering, at arret er blevet udsat for soleksponering inden for arrets ophelingsperiode (mens det er rødt).

Post-inflammatorisk hyperpigmentering kan også opstå efter visse typer af dybe peelinger eller laserbehandlinger, hvis man ikke har undgået solen lige efter behandlingen.

Post-inflammatorisk hyperpigmentering behandles ved hjælp af blegecreme på recept, medicinsk hudpleje, hudfornyelse med IPL samt Fraxel 1927.

Pigmentpletter

Ofte stillede spørgsmål – Fjernelse af pigmentpletter

Hvad skyldes pigmentpletter?

Pigmentpletter og pigmentskjolder skyldes en stigning i melanin

Pigmentpletter skyldes en stigning i melanin. Melanin er det naturlige pigment, der giver din hud, hår og øjne deres farve.

En række faktorer kan udløse en stigning i melaninproduktionen, men de hyppigste er:

  • Soleksponering
  • Hormonelle påvirkninger
  • Alder- og hudskader
  • Betændelsestilstande i huden

Melasma

Melasma skyldes hormonelle forandringer fx under graviditet eller ved brug af p-piller og ses som mørke pigmentpletter i ansigtet.

Efelider

Efelider (leverpletter) viser sig som en brunfarvet pigmentforandring og ses typisk hos personer, der opholder sig meget udenfor eller dyrker solbadning.

Post-inflammatorisk hyperpigmentering

Post-inflammatorisk hyperpigmentering opstår, når en hudskade som fx et ar bliver misfarvet. Det er ofte ar fra akne eller kirurgiske ar.

Hvordan behandler man pigmentpletter?

Ved behandling af pigmentpletter kombinerer vi forskellige behandlinger

Hos Retouch Clinic anvender vi en kombination af forskellige behandlinger for at opnå det bedst mulige resultat.

Hvilke behandlingskombinationer vi vælger, afhænger af din specifikke type pigment.

Vi har mange års faglighed inden for behandling af forskellige hyperpigmenteringer.

1) Blegecremer

Ved dybe pigmentskader så som melasma anvender vi fx blegecreme på recept. Ved melasma er pigmentcellerne (melanocytterne) overaktive. Derfor anvender vi en kombination af hudpleje og blegecreme på recept, som får pigmentcellerne til at falde til ro samtidig med, at pigmenteringerne fjernes fra huden. Den receptpligtige blegecreme nedsætter overaktiviteten i pigmentcellerne, så overproduktionen af pigment normaliseres. Blegecremen kan ikke afblege huden, men udelukkende gøre den ”normalfarvet” igen.

De medicinske hudplejeprodukter fra ZO Skin Health fjerner pigmenten fra huden ved blandt andet at øge afskalningen af de pigmenterede hudceller, så de nye normalpigmenterede hudceller kan komme frem. Cremerne indeholder desuden banebrydende teknologi, som får den resterende pigment til at blende bedre i huden, så huden bliver mere ensartet i hudtonen. Samtidig hæmmer produkterne udviklingen af pigmentskaderne med 80%.

Det er selvfølgelig et must at anvende høj solfaktor hver dag, da hyperpigmenteringerne ellers vil komme lynhurtigt igen. ZO Skin Health har udviklet solcremer, som både beskytter med solens UV stråler og det lys, som vi har i vores computerskærme, iPhones mm. Undersøgelser viser, at dette blålys (HEV) kan være skadeligt for huden.

2) Cosmelan

Cosmelan er en behandling lavet til selv det dybeste pigment. Cosmelan består af to højteknologiske trin: a) en specielformuleret kemisk peeling, som du får på i klinikken og b) et hjemmebehandlingskit bestående af blegecremer og hudpleje fra Mesoestetic.

Cosmelan-behandlingen har opnået popularitet verden over grundet dets dramatiske resultater af reduktion eller eliminering af melasma og hyperpigmentering af huden. Cosmelan fungerer desuden forebyggende, så melasma ikke udvikler sig.

Læs mere om Cosmelan peeling

3) Laserbehandling

Laser er en yderst effektiv behandling til pigmentpletter, der er solforskyldt (solskader, gammelmandspletter (leverpletter) og fregner). Når det kommer til hormonelt forskyldt pigmentskjolder fx melasma, så skal man være varsom med laser, da varmen fra laseren kan påvirke pigmentcellerne i en negativ grad, så melasma forværres.

Der er kun tre typer lasermaskiner, som er anerkendte blandt dermatologer til at fjerne hyperpigmenteringer:

  • ND-Yag laser
  • Kortpulset IPL
  • Fraxel 1927

Hos Retouch har vi alle tre typer lasermaskiner. En forudsætning for en laserbehandling er dog, at du skal have anvendt en af de anbefalede blegecremer 6 uger inden behandlingen, så vi sikrer, at pigmentcellerne er faldet til ro.

Laserbehandlingen virker ved at ødelægge pigmentet, hvorefter det samles i overhuden lige efter behandlingen. Efter 5-7 dage skaller huden let, det mørke pigment forsvinder, og huden vil se frisk og normalpigmenteret ud igen.

Det kan være nødvendigt med flere behandlinger, men du kan i samråd med os planlægge et behandlingsforløb, så du opnår det bedst tænkelige resultat.

Læs mere om Fraxel 1927

Læs om hudfornyelse med laser

4) Tranexamsyre

Tranexamsyre er en medicinsk tabletbehandling, som anvendes til behandling eller forebyggelse af blødning. I 1980’erne opdagede man, at patienter, der fik behandling med Tranexamsyre, også fik en drastisk nedgang af dyb pigmentering som fx melasma.

Siden da er Tranexamsyre blevet anvendt som sidste instans, hvis andre behandlinger ikke har virket tilstrækkeligt.

Tranexamsyre hæmmer syntesen af melanin samt overførslen af pigment til det øverste lag af huden. Da det er en systemisk behandling (medicinen bliver ført med blodet rundt i kroppen), vil vi altid forsøge os med en eller flere af de andre behandlinger først.

Pigmentation Away – en skræddersyet behandlingspakke

Hyperpigmentering er en kompleks og invaliderende hudtilstand.

For at komme pigmentpletter- og skjolder til livs kræver det ikke kun én behandling, men en kombinationsbehandling, hvor vi kigger på alt fra hudpleje til klinikbehandlinger med laser og peelinger samt medicinsk behandling.

Den ultimative behandlingspakke

Vi har sammensat det ultimative pakkeforløb Pigmentation Solution, hvor hyperpigmentering uanset årsag bliver bekæmpet med alt, hvad der har vist at have en klinisk dokumenteret effekt. Selve forløbet strækker sig over 3-4 måneder og indeholder laserbehandlinger og/eller Cosmelan, medicinsk hudpleje fra ZO Skin Health samt en blegecreme på recept for optimal effekt.

En Pigmentation Away pakke koster 15.000 kr.

Køb gavekort til Pigmentation Away her.

Vores team består af hudlæger og specialuddannede sygeplejersker

Hos Retouch har vi mange års erfaring med behandling af pigmenteringer. Vores team består af hudlæger med en Ph.d.-grad samt specialuddannede sygeplejersker med mange års dermatologisk erfaring inden for behandling af pigmentpletter og solskader. Vi skræddersyr et behandlingsforløb ud fra netop din specifikke type af pigmentpletter.

Kombination af medicinsk og kosmetisk behandling

Behandlingen består ofte af en kombination af medicinsk hudpleje, blegecreme på recept, laserbehandling samt Cosmelan.

Som nogen af de eneste i branchen har vi mulighed for at kombinere medicinsk behandling med kosmetiske behandlinger så som laser og peelinger for at opnå de bedste mulige resultater.

Hvordan undgår man hyperpigmentering?

Forebyggelse er bedre end helbredelse!

Hyperpigmentering kan være noget af det sværeste at fjerne, hvorfor vi anbefaler, at du dagligt forebygger, at skaderne opstår i huden.

Ved at anvende medicinsk hudpleje, kan du forebygge eller undgå de fleste typer hyperpigmentering.

1) Solcreme

Solcreme er det allervigtigste middel! En god solcreme skal både beskytte mod solens skadelige UV-stråler, men også infrarødt lys og det blålys (HEV) som kommer ud af vores computerskærme, iPhones og tablets. Undersøgelser viser, at HEV går lige så dybt i huden som UV-stråler.

Ved at anvende solcreme kan du nedsætte skaderne i pigmentcellerne, så pigmentpletter ikke udvikles.

Vi anbefaler solcremer fra ZO Skin Health og Mesoéstetic, da disse solcremer indeholder filtre, som beskytter mod alle typer stråling.

2) Antioxidant beskyttelse

Du skal dagligt anvende et serum eller creme med en kombination af stabiliserede antioxidanter. Antioxidanter virker ved at inaktivere oxidativ stress i huden, som opstår, når vi udsættes for UV-stråling, forurening, cigaretos, mm.

C-vitamin er en af de mest effektive antioxidanter, når det kommer til forebyggelse af pigmentpletter. Ulempen ved mange cremer er, at antioxidanterne oxiderer, inden de kommer på huden.

Derfor anbefaler vi 10% Vitamin C Self-Activating og Daily Power Defense fra ZO Skin Health, da de består af stabile antioxidanter, som frigives over hele dagen for maximal beskyttelse.

3) Retinol og A-vitaminsyre cremer

Retinol er en bestemt form for A-vitamin, som omdannes til A-vitaminsyre i huden. Cremer med retinol er det tætteste du kommer på et hudplejemirakel. Retinol har igennem de sidste 40 år bevist at forebygge pigment, fjerne opstået pigment, reducere fine linjer og rynker ved at øge kollagenproduktionen. Samtidig er retinol en stærk antioxidant. Denne kraftfulde ingrediens øger afskalningen af huden, så pigmentpletter fjernes samtidig med, at huden stabiliseres, og hyperpigmentering forebygges.

Vi anbefaler: Retinol Skin Brightener, Wrinkle + Texture Repair og Radical Night Repair fra ZO Skin Health.

4) Talgkontrol

Nyere teorier peger på vores hudfedt (talg), som værende en af synderne bag hyperpigmentering. Talg øger inflammation i huden. Jo mere inflammation desto mere risiko for udvikling af pigment.

Derfor anbefaler vi, at du dagligt anvender en form for talgkontrol. Ved at mindske talgen i huden, formindskes risikoen for pigment, bumser, grov hud og store porer.

Vi anbefaler Complexion Renewal Pads eller Oil Control Pads fra ZO Skin Health.

Hvordan forbereder jeg mig til behandlingen?

Konsultation

Før du kan blive behandlet for pigmentpletter, skal du til en lovpligtig forudgående konsultation hos klinikkens specialuddannede kosmetiske sygeplejerske.

Her vil du blive spurgt ind til de bekymringer, du har, og hvad du ønsker med behandlingen. I dialog med behandleren vil vi finde frem til den optimale løsning for dig.

Et godt råd er også at skrive spørgsmål ned, som du har, før du kommer til konsultationen.

Konsultationen er uforpligtende og gratis.

Book en konsultation og behandling her

Betænkningstid

Der er ikke krav om betænkningstid, og konsultationen kan derfor afholdes i forbindelse med din første behandling.

Skriftlig information

Vi anbefaler, at du læser om behandlingen i vores patientvejledning, som du kan downloade her på siden.

Hvem er kandidat til behandling af pigmentpletter?

Behandlingen er velegnet til mænd og kvinder i alle aldre.

Du må ikke være mørk i huden og du må ikke have fået sol i 4 uger forud for behandlingen.

Du skal være over 18 år for at blive behandlet med laser, medmindre der er en medicinsk indikation for det.

Fjernelse af pigmentpletter

Denne behandling kræver lovpligtig forudgående konsultation. Konsultationen kan afholdes i forbindelse med din første behandling.
Konsultationen er gratis og uforpligtende.

Konsultation Gratis
Pigmentation Away 15.000 kr.
Blegecreme inkl. recepthonorar 950 kr.
Cosmelan peeling inkl. hjemmeplejeprodukter 4.800 kr.
Reducering af pigmentpletter med laser - Ansigt, hals eller bryst 2.600 kr.
Reducering af pigmentpletter med laser - Ansigt, hals og bryst 6.200 kr.
Klippekort: 3 x Reducering af pigmentpletter med laser - Ansigt, hals eller bryst 6.200 kr.
Caroline Fleming

"Der skulle ikke meget til – et par behandlinger, og så var karsprængningerne væk!"