Når hudtonen bliver ujævn.
Pigmentpletter, alderspletter, solskader og melasma kan give en uensartet hudtone. Med den rette kombination af behandling og hudpleje kan huden blive mere ensartet og klar.
Pletterne bliver tydeligere
Kan du nikke genkendende til et eller flere af punkterne, er du langt fra alene.
- Du har brune pletter på kinder, pande eller hænder
- Huden virker uensartet, selvom du bruger make-up
- Pletterne bliver mørkere om sommeren
- Du har mørke skjolder, f.eks. efter graviditet
- Du har mørke mærker efter akne eller uren hud
Hvad skyldes det?
Solens UV-stråling
UV-stråling får hudens pigmentceller til at danne mere melanin for at beskytte huden. Over år samler pigmentet sig i pletter, de såkaldte solskader og alderspletter, typisk på kinder, pande, hænder og bryst.
Hormoner
Graviditet, p-piller og hormonelle forandringer kan få pigmentcellerne til at overreagere og danne melasma. Det ses som større, mørke skjolder og kaldes også graviditetsmaske.
Inflammation
Når huden heler efter f.eks. akne, eksem eller irritation, kan den danne for meget pigment. Det efterlader mørke mærker, der kan sidde i måneder.
Arv og hudtype
Nogle er mere disponerede for pigment end andre. Mørkere hudtyper og personer med pigmentforandringer i familien er oftere tilbøjelige til melasma og mørke mærker.
Resultater ved pigment og solskader
Resultater varierer fra person til person.
Se alle før- og efterbillederDet spørger mange om
Hvad hjælper mod solskader?
Solskader og ujævn hudtone kan ofte reduceres med IPL, mens melasma typisk behandles med en depigmenterende peeling som f.eks. Cosmelan. Daglig solbeskyttelse og den rette hudpleje er afgørende for resultatet. Har du pletter, der bør vurderes af en læge, henviser vi dig til vores hudlæge.
Hvad er forskellen på solskader, pigmentpletter, alderspletter og melasma?
Solskader er et samlet begreb for de forandringer, solen giver huden over tid, f.eks. brune pletter, ujævn hudtone, fine linjer og synlige blodkar. Pigmentpletter er mørkere områder, hvor huden har dannet for meget pigment. Alderspletter er en type pigmentpletter, der skyldes mange års sol og ofte ses på kinder, pande og hænder. Melasma er større, mørke skjolder, som ofte udløses af hormoner, f.eks. under graviditet eller ved brug af p-piller. Pletter, der ændrer form, farve eller størrelse, bør altid vurderes af en læge.
Kan melasma behandles?
Ja, melasma kan dæmpes betydeligt, men den kan komme igen, især ved sol og hormonelle forandringer. Derfor kombinerer vi behandling med hudpleje og en plan for at holde huden stabil.
Hvor mange behandlinger skal jeg have?
Det afhænger af pigmenttypen, og hvor dybt pigmentet sidder. Ved IPL er der ofte brug for et par behandlinger, mens Cosmelan typisk er én behandling efterfulgt af hjemmepleje. Ved rådgivningen lægger vi en plan for dit forløb.
Kan jeg blive behandlet om sommeren?
Nogle behandlinger, som f.eks. IPL, kræver, at huden ikke er solbrun. Derfor er efterår og vinter ofte det bedste tidspunkt. Ved rådgivningen finder vi det rette tidspunkt for dig.
Hvad koster behandling af solskader?
IPL koster fra 2.700 kr., AURA-scanning med hudplejeprogram koster 600 kr. og Cosmelan peeling koster 4.800 kr. inklusive produkter til hjemmepleje. Har du brug for en konsultation ved vores hudlæge, koster den 2.400 kr. Ønsker du at dele betalingen op, kan du gøre det via vores samarbejde med Sundhed+. Advarsel! Lån med omtanke – det koster penge.
“Jeg går fast hos Retouch for at passe godt på min hud …”
Tag første skridt – uden forpligtelser.
Book en gratis rådgivning om pigment og solskader. En af vores sygeplejersker vurderer din hud og fortæller ærligt, hvad hun vil anbefale – og hvad hun ikke vil.
















