Book tid nu
Behandling hos Retouch Clinic

Sklerosering

Har du tydelige og generende karsprængninger? Hæmmer det dig i forhold til dit tøjvalg? Når vejret bliver lunere og inviterer til lettere påklædning, vælger du så alligevel de lange busker eller den lange nederdel? Det er normalt at føle sig begrænset i valg af tøj eller oplevelser fx en tur til stranden, ved poolen eller sportslige aktiviteter på grund af synlige karsprængninger.

Karsprængninger kan heldigvis behandles sikkert og effektivt med enten ND-Yag laser eller skleroterapi. Hos Retouch Clinic har vi mange års erfaring med behandling af karsprængninger med både laser og skleroterapi. Book en tid og få friheden til at vælge det tøj, du vil have på.

Sklerosering

Kosmetisk gene, ubehag og smerter

Mange mennesker, især kvinder, udvikler karsprængninger og fremtrædende blodkar på benene. Karsprængninger kan strække sig fra anklerne og helt op til øverste del af lårene. Tydelige karsprængninger af enten blå, røde eller lilla karakter kan være kosmetisk generende.

Både unge og voksne kan være generede af karsprængninger på benene. Udover at det rent udseendemæssigt kan være til stor gene, kan nogle også opleve ubehag og smerte i forbindelse med de fremtrædende kar. Heldigvis er der hjælp at hente.

Sklerosering

Behandlingstid: 30 – 60 min.
Bedøvelse: Ingen
Nedetid / Opheling: Op til 2 mdr.
Resultat synligt: Efter 1-2 mdr.
Holdbarhed: Permanent (afhængigt af livsstil)
Konsultation: Gratis
Pris: Se priser her
Sklerosering

Ofte stillede spørgsmål – Behandling af karsprængninger med Skleroterapi

Hvorfor opstår karsprængninger på kroppen?

Både din alder, genetik og miljø har en betydning.

Tydelige blodkar og karsprængninger på benene fremtræder for de fleste i takt med alderen, men karsprængninger kan også være både arvelige- og miljøbetingede.

Karsprængninger kan desuden opstå grundet overvægt, graviditet eller stående-eller stillesiddende arbejde.

Hvordan behandler man karsprængninger på kroppen?

Sklerosering til behandling af karsprængninger er en gennemtestet og sikker behandling, der har hjulpet millioner af mennesker på verdensplan og er blevet anvendt til behandling siden 1930’erne. Behandlingen er simpel og uden smertefulde bivirkninger. Behandlingen betegnes som den mest effektive måde til at fjerne karsprængninger på ben sammen med ND-Yag laser.

Hos Retouch Clinic tilbyder vi både laserbehandling og sklerosering. Hermed er du sikret den bedst mulige behandling til netop dit udgangspunkt. Vi har mange års erfaring med behandling af karsprængninger med både laser og skleroterapi. Vores team består af plastikkirurger og hudlæge med Ph.d.-grad samt specialuddannede sygeplejersker med mange års dermatologisk erfaring inden for behandling af karsprængninger.

Sklerosering af karsprængninger på ben

Vi kan reducere eller helt fjerne karsprængninger på dine ben. Karsprængninger på ben bliver behandlet sikkert og effektivt med enten ND-Yag laser eller en medicinsk behandling skleroterapi eller mikrosklerosering, som er en injektionsbehandling. Vi vælger en behandling, der passer til dine specifikke kar. Som udgangspunkt vil sklerosering være vores første valg fremfor en laserbehandling, da vi generelt kan opnå bedre resultater.

ND-Yag laser er bedst til helt fine og tynde karsprængninger

Sklerosering er en effektiv og ideel behandling, hvis du har medium til store karsprængninger på benene. Hvis du derimod har helt fine og tynde karsprængninger, anvender vi ND-Yag laser. Med dette udgangspunkt er ND-Yag laser yderst virkningsfuld, hvor selv den fineste nål ikke kan komme ind i karret. Vores ND-Yag laser fra Ellipse er udelukkende udviklet til behandling af mindre karsprængninger.

Hvordan virker Skleroterapi?

Sklerosering er en medicinsk behandling, hvor det medicinske stof Aethoxysklerol injiceres med en fin nål ind i hver karsprængning.

Stoffet irriterer karrene, så de hæver og koagulerer. Herefter vil karsprængningerne gradvist blive nedbrudt af kroppen selv over 2-4 uger.

Resultatet er finere og mere ensartede ben. Du får friheden til at vælge det tøj, du vil have på – og deltage i de aktiviteter, som du måske tidligere har undgået.

Hvor lang tid tager behandlingen?

En behandling med Skleriterapi tager ca. 30-60 minutter alt afhængigt af omfanget af karsprængninger.

Selve behandlingen er forbløffende smertefri, dog er der steder på kroppen, hvor du kan mærke det mere end andre.

Hvordan forbereder jeg mig til behandlingen?

Konsultation

Før du kan blive behandlet med Skleroterapi, skal du til en lovpligtig forudgående konsultation hos klinikkens specialuddannede læge. I meget sjældne tilfælde kan Skleroterapi give allergiske eller uhensigtsmæssige reaktioner, derfor er det vigtigt, at du bliver tilset af klinikkens plastikkirurger inden behandlingen, så vi kan sikre, at du er ved godt helbred.

Til konsultationen vil du ligeledes blive spurgt ind til de bekymringer, du har, og hvad du ønsker med behandlingen. I dialog med behandleren vil vi finde frem til den optimale løsning for dig.

Et godt råd er også at skrive spørgsmål ned, som du har, før du kommer til konsultationen.

Konsultationen er uforpligtende og gratis.

Book en konsultation og behandling her

Betænkningstid

Vi følger naturligvis krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed om betænkningstid. 48 timer efter din konsultation kan vi derfor udføre behandlingen.

Skriftlig information

Vi anbefaler, at du læser om behandlingen i vores patientvejledning, som du kan downloade her på siden.

Forholdsregler

En uge før og efter behandlingen hold en pause med indtagelse af:

  • Fiskeolie
  • Fisk
  • Ingefær
  • Hvidløg
  • Treo
  • Kodimagnyl
  • NSAID-præparater (fx Ipren/Ibuprofen)

Hvor længe er nedetiden ved behandlingen?

Du skal anvende støttestrømper de første 5 dage

Efter behandlingen anbefaler vi, at du anvender støttestrømper i 5 dage. Det er for at komprimere det behandlede område og fremme en hurtigere heling.

Nogle kan dog opleve milde bivirkninger fx kløe og rødme i 2-4 dage efter behandlingen. Derudover kan der opstå blå mærker omkring det behandlede område, hvilket aftager inden for et par uger.

I nogle tilfælde vil meget store kar tage længere tid om at blive fjernet. Disse kan føles som hårde og bulede områder i huden, som kan tage måneder om at forsvinde.

Vi anbefaler også, at du i dagene efter behandlingen undgår:

  • For lange varme bade
  • Hård fysisk aktivitet
  • Sauna
  • Andre former for overophedning af huden
  • Direkte sollys i 4 uger efter behandlingen

Hvis du ikke følger disse anbefalinger, vil der i værste fald ske en genåbning af karrene, og behandlingen vil være mindre effektiv.

Hvor mange behandlinger skal jeg have?

Det er ofte tilstrækkeligt med 1-3 behandlinger for at reducere karrene med sklerosering. Du kan efter flere behandlinger forvente, at synligheden af dine kar reduceres med 70 – 80%.

Eksakt antal af behandlinger afhænger af mængden og størrelsen på karrene.

Du vil få et estimat om antallet af nødvendige behandlinger og svar på, om dine kar er egnet til behandling med sklerosering ved en lovpligtig konsultation hos vores plastikkirurg.

Er resultatet af Sklerosering permanent?

De ødelagte og fjernede kar kommer ikke igen, men der kan komme nye, hvorfor vedligeholdende behandling kan være en nødvendighed.

Behovet er dog meget individuelt og afhænger af mange faktorer – herunder alder, livsstil, fysik og eventuelt tilstedeværelse af sygdom.

Hvem er kandidat til Skleroterapi?

Behandlingen er velegnet til mænd og kvinder i alle aldre.

Du kan ikke få Skleroterapi, hvis du:

  • Er under 18 år
  • Er gravid eller ammende
  • Har ureguleret diabetes
  • Har tidligere historik med hjerte-kar-sygdomme
  • Har svær astma
  • Har forhøjet blodtryk
  • Har koagulationsforstyrrelser
  • Er i behandling for en kræftsygdom
  • Indtager antabus
  • Tager blodfortyndende medicin

Fjernelse af karsprængninger med Sklerosering

Denne behandling kræver lovpligtig forudgående konsultation min. 48 timer inden behandlingen.
Konsultationen er gratis.

Konsultation Gratis
Lille område 2.800 kr.
Mellem område 3.400 kr.
Stort område 4.200 kr.
Fjernelse af mindre kar på ben med ND-Yag laser Fra 2.500 kr.
Model Mathilde Gøhler

"Som model er det vigtigt for mig, at pleje min hud godt og det er ligeledes vigtigt, at de behandlinger jeg får lavet, giver meget naturlige resultater."