Behandling hos Retouch Clinic

Restylane

Restylane var en af de første fillers på markedet og den første filler, der blev FDA godkendt i USA. Den består af hyaluronsyre – et sukkerstof – som allerede findes naturligt i huden. Mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver desværre mindre, i takt med at vi bliver ældre.

En behandling med Restylane gør det muligt at genskabe et naturligt udseende ved at genopbygge fugt og volumen i huden. Få et revitaliseret udseende med Restylane. Book en konsultation med en af vores erfarne kosmetiske sygeplejersker.

Restylane

Biokompatibel med vores naturlige hyaluronsyre

Restylane var en af de første fillers på markedet og består af hyaluronsyre – et sukkerstof – som findes naturligt i vores hud. Mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, i takt med at vi bliver ældre. Huden mister langsomt sin spændstighed, elasticitet og ikke mindst fugt. En behandling med Restylane gør det muligt at genskabe et naturligt udseende ved at genopbygge fugt og volumen i huden. Mange vælger specielt denne behandling, da hyaluronsyre er et naturligt stof, som er biokompatibel med vores naturlige hyaluronsyre. 

Hos Retouch sætter vi en ære i at sikre et naturligt og æstetisk resultat. Vi får dig til at se ud, som om du er født med gode gener. Resultatet er et revitaliseret udseende.

Restylane

Enestående filler eller fugtbooster til din hud

Restylane er en enestående filler eller fugtbooster. Den er velegnet til behandling af fine linjer og rynker, til at skabe fyldige læber, mindske mørke rander under øjnene eller rette op på en uæstetisk næseform. Restylane bliver desuden anvendt til markering af kindben og kæbelinje samt til at korrigere indsunkne tindinger, dybe ar, vigende hager og bump på næseryggen. Restylane skinbooster er kendt for at skabe fugt, glød og vitalitet til huden både i ansigtet, hals, hænder og bryst. 

Leonardo da Vincis gyldne snit

Leonardo da Vinci påviste skønhed gennem det man i dag kalder ”Det Gyldne Snit” eller ”Phi”. Hagen skal have en bestemt vinkel og størrelse i forhold til læberne. Vi behandler ud fra Leonardo da Vincis matematiske beregninger for skønhed og proportioner. Du kan derfor ikke få forstørret læberne, hvis du har en vigende hage. Det ville skabe ubalance i ansigtet. Du kan heller ikke få markeret dine kindben, hvis tindingerne er indstukne, da proportionerne i ansigtet vil blive endnu mere ubalancerede.

Restylane produkter til forskellige behandlinger

Restylane er et svensk fillerbrand. Restylane består af en bred produktportefølje. Hvert produkt har sin helt egen unikke formel og bruges til specifikke behandlinger. Ved den forberedende konsultation vil vi anbefale det rigtige produkt til dit behov og din hudtype. Du kan herunder se de forskellige produkter, og hvad de bruges til:

  • Restylane Fynesse: Udfylder fine linjer og glatter huden ud.
  • Restylane Refyne: Udfylder linjer og rynker og forbedrer hudens udseende.
  • Restylane: Udfylder linjer og rynker og giver huden mere støtte og struktur.
  • Restylane Volyme: Giver naturlig fylde og genopretter aldersrelateret volumentab.
  • Restylane Defyne: Formning og definering af ansigtskonturer med stor løfteevne og forbedret resultat.
  • Restylane Lyft: Giver løft og struktur til ansigtskonturerne med stor løfteevne og udtalt virkning.
  • Restylane Lyps: Forbedrer læbernes form ved at tilføre volumen og kontur til læberne, som får et mere fyldigt og fremhævet udseende.
  • Restylane Kysse: Forbedrer læbernes form ved at tilføre volumen og kontur til læberne med et afbalanceret og naturligt udseende.
  • Restylane skinbooster: Giver en sund, strålende, velfugtet og glat hud.

Restylane er FDA-godkendt i USA

Ens for alle produkter er, at de er hyaluronsyre fillers, som anvendes til kosmetisk brug. Restylane var den første filler, der blev FDA-godkendt i USA. FDA står for Food and Drug Administration. Det er USA’s anerkendte føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed, der er ansvarlig for godkendelse af fødevare- og medicokontaktmaterialer. En FDA-godkendelse er en vigtig blåstempling.

Gensidig inspektionsaftale

Danmark er i øvrigt omfattet af den gensidige inspektionsaftale, der er indgået mellem EU og USA. Den gensidige anerkendelsesaftale mellem lægemiddelmyndighederne betyder, at lægemiddelmyndighederne i USA og de EU-lande, der er med i aftalen, anerkender og stoler på hinandens inspektioner af lægemiddelvirksomheder og anerkender hinandens regelsæt for god fremstillingspraksis af lægemidler (GMP). 

Behandling mod rynker og tab af fylde

Med alderen stopper vores hud med at producere bindevævsfibrene kollagen, elastin og hyaluronsyre. Disse fibre er afgørende for at holde huden hydreret, fast og elastisk.

Når kollagen- og elastinproduktionen falder, mister huden sin volume og begynder at hænge, samtidig med rynker bliver dybere og mere fremtrædende. Dette kan føre til, at vi kommer til at se ældre og mere trætte ud.

Hos Retouch går vi ind for at genoprette den naturlige skønhed på en subtil måde, som frembringer ens naturlige ansigtstræk, uden det bliver unaturligt. Alle sygeplejersker har mange års erfaring inden for kosmetiske behandlinger. 

Restylane er en fantastisk filler til at fjerne rynker og fine linjer hos både mænd og kvinder. Restylane løfter rynker op i hudniveau, på den måde kan vi korrigere rygerynker, kreppet hud og fine linjer. En behandling hjælper din hud og ansigtstræk til at blive den bedste version af dig selv.

Restylane bliver brugt til:

  1. Læbeforstørrelse eller konturering af læber
  2. Rynker, folder og linjer 
  3. Kindben
  4. Tear through (dybe rander under øjnene)
  5. Hage
  6. Kæbevinkel og kæbelinje
  7. Tindinger
  8. Ikke-kirurgisk næsekorrektion
  9. Ikke-kirurgisk ansigtsløft med MD Codes.

Få fyldigere læber

Restylane har udviklet to bestemte produkter til læber Restylane Kysse og Restylane Lyps. Begge produkter giver en naturlig fylde i læberne og skaber en fin og diskret hjerteform. Restylane kan anvendes til at korrigere skæve læber eller asymmetriske læber. Læbeforstørrelse med Restylane Lip Volume giver ikke ”andelæber” eller overdimensionerede læber. Hos Retouch har vi mange års erfaring med læbeforstørrelse og læbekorrektion og bestræber os altid på at opnå et æstetisk og naturligt resultat.

Færre rynker, folder, linjer

Restylane er specielt udviklet til at fjerne de afslørende tegn på ældning og hudskader i huden, som fx rynker i underansigtet. Med Restylane kan du gendanne volumen i rynkerne, så de bliver løftet op i hudniveau. Med alderen mister ansigtet sin fylde da fedtvæv, knoglestruktur, hyaluronsyre og kollagenproduktionen bliver mindre. Den krystalklare hyaluronsyre gel tilfører fugt og volumen i bindevævet. En behandling genopbygger hudens hyaluronsyre, så fugt og volumen bliver genskabt i huden. 

Fyldige eller markerede kindben

Hvis du har mistet fylden i kinderne eller bare ønsker dig modelflotte skarpe kindben, så er Restylane et sikkert valg. Ved at genskabe fylden i kinderne, kan vi løfte huden op, hvor den sad fra år tilbage. Der findes desværre alt for mange skrækeksempler på folk, som har fået overbehandlede kinder. Hos Retouch går vi meget op i naturlighed og æstetik. Vi lægger filleren bagtil, så huden bliver løftet, men uden at dine kindben ser større ud.

Mindre synlige mørke rander under øjnene

Restylane er en god filler til korrektion af dybe rander under øjnene. Med tiden mister vi fylde under øjnene og kommer til at se trættere ud, end vi føler os. Filler mod dybe mørke rander giver dig et friskere udtryk, ved at løfte den indsunkne rand op, så den kommer tilbage i hudniveau. Resultatet er meget naturligt, og resultatet af Restylane under øjnene holder i et års tid. At lægge filler under øjnene kræver mange års erfaring og en god teknik. Hos Retouch har vi mange års erfaring med behandlingen af mørke rander under øjnene og registreret til at arbejde med Restylane. Skyldes dine mørke rander pigment eller overfladiske kar i huden, så har vi mulighed for at fjerne disse med laser.

Bedre balance i ansigtet med hagekorrektion

Hagen har stor betydning for vores profil og udseende. En vigende hage kan skabe stor ubalance i ansigtet. Hvis hagen er vigende, så ses der ofte en dobbelthage, da stykket mellem hagen og halsen bliver for kort, og huden under hagen ikke kan strækkes nok ud. En vigende hage kan desuden få næsen til at fremstå større.

Hos Retouch gør vi en dyd ud af at skabe balance mellem hage, næse og læber. Æstetikken opstår, hvis der er harmoni mellem disse 3 områder. Restylane kan anvendes til at flytte hagen mere frem eller til at korrigere selve formen på hagen. Er der tale om en kvindes hage, så gør vi hagen smal efter næsens yderste mål, så den bliver mere feminin. Er der derimod tale om en mands hage, så gør vi hagen mere bred efter mundens bredde.

Markeret og genskabt kæbelinje

En skarp kæbelinje er et af de mest æstetiske træk i vores ansigt og kan spores helt tilbage til den ægyptiske dronning Nefertiti, som var kendt for sin kæbelinje. 

Nogle er født med en udefineret kæbelinje, mens andres kæbelinje blive pludret og slap med alderen. Med Restylane kan kæbelinjen blive markeret og genskabt, uden at man bliver bredere i ansigtet.  

Ungdommeligt ansigtsudtryk med øget fylde i tindingerne

Den øvre del af ansigtet er defineret af vores tindinger. Fedtpuder omkring tindingerne er særligt udsatte for at blive mindre og mere indsunkne med alderen. Langvarig sygdom kan også medføre et stort tab af fylden i ansigtet, som især ses omkring tindingerne. For at opretholde en ungdommelig ansigtsform er det derfor vigtigt at puste nyt liv i tindingerne. Ved at anvende Restylane i tindingerne, kan øjenbrynet stabiliseres, så det ikke falder ned med tiden samtidig med, at du får et friskere og mere harmonisk udseende. Indsunkne tindinger kan give et hårdt og sørgmodigt udtryk.

Næsekorrektion uden kirurgi

Uanset om du har en skæv næse, et bump på næsen eller en ”dryptud”, så er Restylane god til at korrigere næsens form. Ved at korrigere næsen med filler, kan du få næsen til at se mindre ud og give den en mere æstetisk form. Hos Retouch har vi, som en af de eneste i Danmark, meget erfaring med ikke-kirurgisk næsekorrektion. Vi forsøger altid at skabe det resultat, som man førhen kun kunne lave med kirurgi.

Ikke kirurgisk ansigtsløft – liquid facelift

Med alderen bliver vores mundvige nedadvente, marionetlinjerne tydeligere, tindingerne bliver indsunkne og vores kæbelinje bliver mere slap og løs. Rynker og folder bliver tydeligere, og læberne bliver smallere. 

Vi anvender Restylane til at genskabe fylden, der hvor fedtpuderne og knoglestrukturen er svundet ind i ansigtet. Ved at genskabe fylden kan huden løftes på en subtil og æstetisk måde. Det kræver, at man som behandler har forståelse for ansigtets anatomi, æstetik samt mange års erfaring. Det har vi. Vores kosmetiske sygeplejersker er nogen af branchens mest erfarne. De har mange års erfaring og besidder en stor forståelse for de ideelle proportioner i ansigtet.

Hvordan virker Restylane?

Produktet bliver injiceret i huden for at genskabe volumen. Restylane arbejder sammen med kroppens egen produktion af hyaluronsyre til at genskabe volumen. Behandlingen vil sætte gang i hudens egen produktion af kollagen, så rynker mindskes endnu mere. 

Resultatet af en behandling ses allerede umiddelbart efter. Det fulde resultat kan først ses op til 2 uger efter behandlingen og holder i omkring et år.

Uanset om du ønsker en Restylane behandling til at give fyldige læber eller til at udglatte fine linjer og rynker, så er denne fillerbehandling relativ hurtig. Det tager kun en halv time.

Hvem kan benytte Restylane?

Restylane er et alsidigt produkt, som kan anvendes til følgende:

  • Kvinder og mænd med alle hudtyper
  • Mennesker i alle aldre, dog skal du være fyldt 18 år
  • Ansigt, hals, hænder og dekolleté
  • Alle, som vil forbedre sin hudkvalitet, fx ved ar efter akne eller solskadet hud.

Undtagelser:

  • Du må ikke være gravid eller amme. 
  • Du må heller ikke have betændelse i huden.
  • Du må ikke have infektion i munden.*
  • Du må have herpes i udbrud.

* Undgå tandlægebesøg 2 uger inden og 2 uger efter behandlingen.

Hvor længe holder Restylane?

Behandlingen giver et naturligt og æstetisk resultat, der holder op mod et år.
Holdbarheden afhænger af følgende faktorer:

– Hudens blodcirkulation

– Kroppens nedbrydelsesevne

– Hvor meget bevægelse, der er i det behandlende område

Resultatet i læberne holder ofte i 8-12 måneder. I kindbensområdet og under øjnene kan resultatet holde i helt op til 2 år. Holdbarheden afhænger af hvilket område, der er behandlet. Opfølgningsbehandlinger forlænger holdbarheden. 

Hvad er forskellen på Botox og Restylane?

Botox (Botulinum Toxin) bliver injiceret i musklerne under huden, hvor Restylane bliver injiceret i selve huden. Restylane er et sukkerstof, der er biokompatibel med vores naturlige hyaluronsyre, som vi har i kroppen. Botox er en mikro-dosis toxin (botulinum toxin type A), der blokerer for nervesignalerne. Toxinet bliver dannet af bakterien Clostridium Botulinum. Restylane fylder rynkerne ud, mens Botox få bestemte muskler i ansigtet til at slappe af, hvorved rynker bliver reduceret midlertidigt.

Inden behandlingen

Du skal til konsultation hos en kosmetisk sygeplejerske minimum 48 timer før behandlingen. 

Du skal undgå at spise fiskeolier, Ipren, Kodimagnyl, Treo eller drikke alkohol før behandlingen, da det øger risikoen for blå mærker. 

Tag et bad fra morgenstunden, sæt dit hår op, hvis det er langt og kom uden make-up.

Behandling med Restylane

Ved konsultationen har vi udvalgt den filler, der skal bruges til din behandling. Når du kommer for at få behandlingen, starter vi med at smøre en bedøvelsescreme på det valgte område. Herefter bliver huden desinficeret grundigt. Du er nu klar til at blive behandlet. Restylane injiceres i huden ved hjælp af en ultratynd nål. Restylane indeholder lidokain, som er et bedøvelsesmiddel. Lokalbedøvelsen øger komforten og minimerer ubehag under injektionsbehandlingen. Restylane bliver integreret med vævet under huden, hvilket sikrer et naturligt udseende.

Efter behandlingen vil huden reagere

Reaktioner på behandlingen fx rødme, hævelse og kløe kan komme enten med det samme eller senere og kan vare i op til en uge. Umiddelbart efter behandlingen med ikke-permanent filler vil huden normalt reagere med let til moderat hævelse, rødme og ømhed samt blå mærker. Nogle oplever smerte, prikken i huden og kløe. Disse reaktioner forsvinder ofte i løbet af et par dage. Læberne hæver forholdsvis meget, og derfor har de fleste ikke lyst til at gå på arbejde umiddelbart efter behandling af læber. Ømhed opleves især ved behandling af hage, tindinger og kindben. 

Vær særlig opmærksom på:

  • Du må ikke røre ved det behandlede område i de første 6 timer for at undgå infektion.
  • Du må ikke anvende make-up og creme i de første 6 timer. 
  • Du må ikke dyrke hård fysisk motion i de første 24 timer efter behandlingen.
  • Du må udsætte dig for høje temperaturer (sauna, dampbad, direkte sollys, solarium m.m.) i de første 24 timer, da det øger risikoen for hævelse, og blå mærker bliver værre. 

Gør behandlingen ondt?

Inden injektionsbehandlingen påfører vi en lokalbedøvende creme på sensitive områder som fx læberne. I selve Restylane produktet er der tilsat lokalbedøvelse i form af lidokain, som også hjælper med at nedsætte smerte og ubehag. Er du bekymret for smerten, så husk at fortælle det til din behandler før behandlingen, så der kan tages højde for det.

Som regel er det kun enkelte kortvarige prik, som du mærker. Både før- og efter Restylane behandlingen er det vigtigt, at du putter is på området for at minimere ubehag og for at nedsætte risikoen for hævelse og blå mærker.

Er Restylane sikkert?

Ja, det er sikkert, når behandlingen bliver udført korrekt. Det er vigtigt med en grundig desinficering af behandlingsområdet før og efter behandlingen for at mindske risikoen for betændelse. Vi behandler desuden kun med små mængder ad gangen. Det er for at undgå eventuelle knudedannelser i vævet.

Hyaluronsyre er allerede naturligt til stede i huden, og Restylane er opbygget af hyaluronsyre, så reagerer huden ikke på det. Derfor er en behandling helt sikker. Flere millioner mennesker er blevet behandlet med Restylane, og kun ganske få bivirkninger er blevet rapporteret, såsom rødme, hævelse, kløe og ømhed. Umiddelbart efter en behandling vil du opleve en smule hævelse og rødme i det behandlede område. Det er en normal reaktion efter en fillerbehandling. Normalt forsvinder hævelsen og rødmen efter få dage.

Bivirkninger forsvinder ofte efter få dage

Typisk er der ikke mange bivirkninger ved en fillerbehandling. De mest almindelige bivirkninger er blå mærker, rødme, ømhed og hævelse, som oftest forsvinder efter et par dage.

Forsigtighedsregler

Ved Herpes i udbryd fraråder vi behandling med ikke-permanent filler, da virussen kan sprede sig yderligere. Vi behandler heller ikke folk, der har infektion i kroppen eller har ubehandlede tandproblemer.

Konsultation - Gratis

Ved konsultationen gennemgås dine ønsker til behandlingen. Her vil vi gennemgå hele behandlingsforløbet og finde den bedste løsning til dig og dine problemstillinger.

Efter konsultationen skal der ifølge dansk lovgivning gå 48 timer, før vi kan behandle dig. Det er for at sikre, at du har nok tid til at tænke dig om og eventuelt ombestemme dig.

Priser

Skinbooster                                                                                   4.200 kr.
Rynken mellem brynene Fra 2.100 kr.
Tindinger Fra 5.200 kr.
Under øjnene / Tear through Fra 3.200 kr.
Øreflipper Fra 3.200 kr.
Kindben Fra 5.200 kr.
Næse Fra 5.200 kr.
Marionet linjer Fra 3.200 kr.
Læber                  Fra 2.100 kr.
Nasolabiale furer/ kindfold Fra 3.200 kr.
Hage Fra 3.200 kr.
Kæbelinje Fra 5.200 kr.
Ar Fra 3.200 kr.
Ikke kirurgiske ansigtsløft m. filler / MD Codes Fra 11.200 kr.
Opløsning af filler Fra 2.000 kr.
1 ml 3.200 kr.
2 ml            5.200 kr.
3 ml 7.200 kr.
4 ml 9.200 kr.
5 ml 11.200 kr.
Couture designer Jesper Høvring

"Jeg kommer hos Retouch, fordi jeg værdsætter den professionelle vejledning, og jeg er virkelig glad for de behandlinger, jeg har fået"