Book tid nu
← Tilbage til oversigt

Ikke-permanent filler

Introduktion
Ikke-permanent filler (i daglig tale ‘filler’) har en yderst veldokumenteret effekt, når det kommer til behandling af rynker, folder og forbedring af ansigtets konturer. Ikke-permanente fillers bliver brugt til at korrigere formen og genskabe volumen i læber, kinder, kindben, kæbelinje, tindinger, hage, næsen og under øjnene. Resultatet er en øjeblikkelig foryngelse af ansigtet. Du får et naturligt, friskere og yngre udseende. I klinikken anvender vi de bedste fillerbrands i verden, som Aliaxin, Restylane og Juvéderm, der er specielt anerkendt for deres holdbare resultater og mange års kliniske dokumentation. Fillers Aliaxin, Juvéderm og Restylane er opbygget af vand og hyaluronsyre – et sukkerstof som findes naturligt i huden i forvejen.

 

Før behandlingen
Første gang du skal behandles med ikke-permanente fillers hos Retouch, skal du minimum 48 timer før behandlingen til en konsultation hos en af vores specialuddannede kosmetiske sygeplejersker. Konsultationen er gratis og uforpligtende og kan bookes online eller ved at kontakte os. På dagen for din behandling kan du med fordel tage et bad fra morgenstunden, sætte dit hår op, hvis det er langt og møde op til behandlingen uden makeup på.

 

For at minimere risiko for blå mærker, kan du gøre følgende:

  • 2 uger op til behandlingen undgå at indtage store mængder af fiskeolie, hvidløg, ingefær og ginkgo biloba.
  • 5 dage op til behandlingen ligeledes undgå at indtage Ipren, Kodimagnyl og Treo.
  • 2 dage op til behandlingen undgå at indtage alkohol.

 

Får du blodfortyndende medicin vil det øge risikoen for blå mærker, men du skal tale med din egen læge, hvis du ønsker at holde en pause lige inden behandlingen.

 

 

Hvordan foregår en behandling med filler?

Inden behandlingen bliver der taget billeder af det område, der skal behandles. Herefter renses huden med en kombination af klorhexidin og sprit. Behandleren vil analysere dit ansigt og lægge en plan for, hvor produktet skal lægges. Behandlingsområdet påføres en lokalbedøvende creme på sensitive områder som eks. læberne. I nogle af typer og brands af filler, er der tilsat lokalbedøvelse i form af lidokain, som også hjælper med at nedsætte smerte og ubehag. Er du bekymret for smerten, så husk at fortælle det til din behandler før behandlingen, så der kan tages højde for det. Som regel er det kun enkelte kortvarige prik, som du mærker. Hele behandlingen tager i gennemsnit 30 min.

 

Efter behandlingen

Umiddelbart efter behandlingen med ikke-permanent filler vil huden normalt reagere med let til moderat hævelse, rødme og ømhed samt blå mærker. Nogle oplever smerte, prikken i huden og kløe. Disse reaktioner forsvinder ofte i løbet af et par dage. Læberne hæver forholdsvis meget, og derfor har de fleste ikke lyst til at gå på arbejde umiddelbart efter behandling af læber. Det er ikke ualmindeligt, at du hæver asymmetrisk, da vi kan have ramt flere blodkar med nålen i den ene side. Dette går i sig selv inden for kort tid. Den primære hævelse vil forsvinde indenfor 2-3 dage og sekundær hævelse, hvilket er meget lidt, forsvinder i løbet af 2-3 uger. Ømhed opleves især ved behandling af hage, tindinger og kindben. Ømheden er værst de første 2 døgn og forsvinder gradvist over et par uger.

 

Efter behandlingen skal du være særligt opmærksom på følgende:

  • Du må ikke røre ved det behandlede område i de første 6 timer for at undgå infektion.
  • Du må ikke anvende makeup og creme i de første 6 timer.
  • Du må ikke dyrke hård fysisk motion i de første 24 timer efter behandlingen.
  • Du må ikke udsætte dig for høje temperaturer (sauna, dampbad, direkte sollys, solarium m.m.) i de første 24 timer, da det øger risikoen for hævelse, ligesom blå mærker bliver værre.

 

 

Resultatet
Hos Retouch leverer vi kun naturlige og æstetiske resultater. Vi arbejder ud fra Leonardo da Vinci grundprincipper for skønhed, som han påviste gennem det, man i dag kalder ‘Det Gyldne Snit’ eller ‘Phi’. Hagen skal have en bestemt vinkel og størrelse i forhold til læberne. Du kan derfor ikke få forstørret læberne, hvis du har en vigende hage. Det ville skabe ubalance i ansigtet. Du kan heller ikke få markeret dine kindben, hvis tindingerne er indstukne, da proportionerne i ansigtet vil blive endnu mere ubalancerede. Vores sygeplejersker har mange års erfaring og besidder en stor forståelse for de ideelle proportioner i ansigtet. Vi udvælger vores sygeplejersker meget nøje. Det er ikke udelukkende nok at kunne lægge filleren. Det vigtigste er, at behandleren har øje for æstetik – derfor er alle vores kosmetiske sygeplejersker oplært i vores strenge interne guidelines om naturlige resultater.

Resultatets holdbarhed varierer – både i forhold til det område, der behandles, og i forhold til dig, da vi alle er forskellige. En behandling i læberne holder ofte i 8-12 måneder. I området ved kindbenene og under øjnene kan resultatet holde 1-2 år. Resultatets holdbarhed forlænges hver gang, du gentager behandlingen.

Holdbarheden afhænger af følgende faktorer:

  • Hudens blodcirkulation
  • Kroppens evne til at nedbryde filleren
  • Hvor meget bevægelse, der er i det behandlende område
  • Mængden af filler der lægges
  • Miljømæssige faktorer som massiv soldyrkning og rygning m.fl.

 

Eventuelle bivirkninger og komplikationer

 

Almindelige bivirkninger (hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlinger)

  • Efter enhver injektion er der risiko for blå mærker. Der kan være let rødme samt ømhed i området i et par dage efter injektionen. Store blå mærker kan fjernes med laser, hvilket koster 1.000 kr.
  • Afhængig af injektionsteknikken og hudens anatomi kan der forekomme ujævnheder i deponeringen af filleren og eventuelt en over-korrigering af rynken. Dette svinder inden for 2-3 uger eller i takt med, at filleren absorberes. Opstår der ujævnheder, kan de også opløses igen med Hyaluronidase. Generelt set kan man altid fjerne ikke-permanent filler med Hyaluronidase, hvorefter man vil være tilbage til sit naturlige udgangspunkt.

 

Ikke almindelige bivirkninger (hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlinger)

  • Der kan opstå rødme i huden, som kan vare i flere måneder. Dette ses udelukkende på hager og næser.

 

Sjældne bivirkninger (hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlinger)

  • Der er efter enhver injektion risiko for infektion, hvorfor det er vigtigt, at du ikke berører det behandlede område i 6 timer efter behandlingen. Infektion behandles i klinikken med antibiotikabehandling.
  • Risiko for Tyndall Effect, hvilket er et blåligt skær i huden, hvor filleren er lagt. Dette ses udelukkende, hvis filleren er lagt for overfladisk. I dette tilfælde skal noget af produktet opløses med Hyaluronidase.
  • Der er risiko for dannelse af granulomer/biofilm (bindevævsknuder under- og i selve huden), som opstår grundet bakterier omkring filler produktet. Granulomer/biofilm opstår flere måneder efter behandlingen, hvor det behandlede område hæver op og føles hårdt. Dette kan behandles med antibiotika og/eller ved at opløse produktet.
  • Der er risiko for, hvis en arterie fyldes med filler, at huden kan lide af iltmangel, og som følge heraf kan der opstå vævsdød i det behandlede område. Derfor er det vigtigt, at du kontakter klinikken, hvis din hud bliver bleg og kold lige efter behandlingen. Vi tjekker altid huden igennem inden du går og sikrer, at der er kapillærrespons i det behandlede område. Er et blodkar tilstoppet, skal filler produktet opløses med det samme.
Download PDF