Book tid nu
← Tilbage til oversigt

Cosmelan peeling

Introduktion
Pigmentforandringer og ujævn hudtone kan være til stor gene, især i ansigtet. Cosmelan peeling fjerner pigmentpletter, pigmentskjolder, ensarter din hudtone og giver dig et friskere og yngre udseende. Behandlingen kan fjerne dybtliggende pigment og har opnået popularitet verden over grundet dets dramatiske resultater i forhold til reduktion eller eliminering af melasma og hyperpigmentering af huden.

I 95% af tilfældene minimeres pigmentpletterne betydeligt eller forsvinder helt. Cosmelan virker desuden forebyggende, så melasma ikke udvikler sig. Cosmelan peeling er en effektiv behandling til alle tre typer pigmentforandringer. Cosmelan-behandlingen er især effektiv til dybereliggende pigmenteringer som melasma. Melasma ses oftest som store pigmentskjolder i panden, på kinderne og på overlæben.

Cosmelan virker på pigment forsaget af:

  • For meget solbadning
  • Hormonelle forandringer (graviditet, p-piller, menopause)
  • Akne

De mest almindelige pigmentforandringer er:

  • Melasma/Chloasma (pigmentskjolder)
  • Efelider (solskader, gammelmandspletter og fregner)
  • Post-inflammatorisk hyperpigmentering (pigment efter eks. ar)

 

Mange fordele ved Cosmelan peeling:
Cosmelan peeling giver en række fordele sammenlignet med andre typer produkter og behandlinger:

  • Velegnet til behandling af alle typer pigmentering:
    Melasma, solskader, pigmentering efter akne og medicin
  • Fjerner pigmenteringen hurtigt og nemt
  • Anvendes til både lyse og mørke hudtyper
  • Let peeling der giver foryngende og udglattende effekt
  • Reducerer ar efter akne
  • Behandlingen kan udføres året rundt – også om sommeren
  • Indeholder ikke Hydroquinon (blegemiddel)
  • Høj sikkerhedsmargin
  • Fjerner pigmentpletter efter laser og andre peelinger

 

Før behandlingen
Før du kan få en Cosmelan peeling skal du ind til en konsultation hos en af klinikkens specialuddannede kosmetiske sygeplejersker. Her vil I gennemgå dine ønsker, og ligeledes se på, om behandlingen er den rette for dig.

Da der ikke er krav om betænkningstid, kan konsultationen afholdes i forbindelse med din første behandling. Konsultationen er gratis og uforpligtende, og kan bookes online eller ved at kontakte os.

  

Hvordan foregår behandlingen?
En behandling med Cosmelan peeling består af to højteknologiske trin:

 

Trin 1 – Peeling på klinikken
Peelingen påføres på klinikken efter grundig affedtning af huden. Vi anbefaler, at peelingen påføres om morgenen, da den skal sidde på i 8-12 timer (afhængig af hudtype og hudens følsomhed). Vi anbefaler ikke, at du sover med den på, da peelingen nemt kan ryge af.

Selve peelingen sviger lige når den kommer på, men det stopper efter kort tid. Du forlader klinikken med masken på, hvor det kan være en fordel med en chauffør eller holde parkeret i nærheden af klinikken, da du ser lidt sjov ud med masken på. Peelingen vil i løbet af dagen trænge dybt ned i huden, hvor det vil begynde at hæmme udviklingen af hyperpigmenteringen. Cosmelan peelingen hæmmer enzymet tyrosinase, som er hoved-enzymet i dannelsen af melanin. Efter den anbefalede tid vasker du selv peelingen af med vand og ansigtsrens derhjemme. Huden påføres hydratonic og Cosmelan 2 creme, som du får udleveret i klinikken.

 

Trin 2 – hjemmepleje
I de første 12 uger skal du anvende et medicinsk hudplejeprogram fra Mesoéstetic, som følger med i pakken og udleveres når du får foretaget peelingen. Det er vigtigt, at du udelukkende anvender denne produktpakke og ikke andre produkter, da sammensætningen er altafgørende for dit resultat.

Anvender du andre cremer end dem du har fået udleveret i klinikken, kan de i værste fald neutralisere virkningen af behandlingen. Da det er medicinsk hudpleje, er alle pH-værdier i produkterne nøje afstemt i forhold til hinanden, hvorfor et mix med andre cremer kan ændre på PH-værdien og de kemiske forbindelser i behandlingen. 

 

Hjemmepleje programmet består af følgende produkter:


HydraCream Fusion eller Brightening Foam
: Fjerner make-up og renser effektivt hudens overflade. Derma kompatibel pH-værdi der ikke ændrer den hydrolipide film på huden. Anvendes morgen og aften.

HydraTonic Mist: Fugtgivende ansigtstonic med agurkeekstrakt, der fugtgiver og beroliger huden. Virker sammentrækkende på porrerne. Den neutraliserer kalk fra vandet og forbereder huden på Cosmelan 2 cremen. Anvendes morgen og aften efter rensning af huden.

Cosmelan 2 Crème: Yderst potent og aktiv blegecreme, som er specialfremstillet til bekæmpelse af selv det dybeste pigment. Cremen indeholder ingredienser, der både er de-pigmenterende og regulerer pigmentproduktionen i melanocytterne. Blegecremen kan lysne huden, men huden kan ikke blive blegere end den omkringliggende hud. Cosmelan 2 anvendelses dagligt i 6 uger efter behandlingen, morgen og aften. Herefter i op til 12 måneder efter behandlingen – 1 gang dagligt morgen eller aften.

Melan Recovery: Denne Intensiv balm kan puttes ovenpå Cosmelan 2 creme ved behov. Melan Recovery virker beroligende og skaber balance i huden, da Cosmelan 2 cremen er meget aktiv og potent. Pre-biotika og shea smør bekæmper irritation og rødme og giver huden øjeblikkelig lindring. Melan Recovery mindsker hudens sensitivitet og styrker hudens forsvar. Melan Recovery puttes over på Cosmelan 2 cremen efter min. 5 min. Den påføres i tyndt lag. Husk altid at påføre Melan 130+ Pigment Control, oven på, om dagen.

Melan 130+ Pigment Control: Denne højt beskyttende solcreme indeholder UVA 67 og UVB 131 for maximal pigment kontrol. Solcremen kombinerer både fysiske, kemiske og biologiske filtre med anti- aging ingredienser. Melan 130+ beskytter også mod infrarød stråling og de synlige lys (HEV), som kommer fra vores computerskærme, iPhones og tablets. Cremen har en let farve, så du undgår at blive hvid på huden ligesom de traditionelle solcremer. Solcremen indeholder Azeloglycine, som hjælper med at regulere melaninsyntesen og forhindrer pigmentpletter i at opstå. Den er vandfast. Anvendes dagligt over den almindelige dagcreme – helst 1/2 time før solpåvirkning. Gen-påfør hver 2. time hvis du er i solen. Husk at ryste produktet før brug.

 

Efter behandlingen
Du skal efter behandlingen anvende Cosmelan 2 creme i op til 12 måneder. Du bør også dagligt anvende solcreme med en høj solfaktor fx SPF 50.

Resultatet
Cosmelan peeling fjerner pigmentpletter, pigmentskjolder, ensarter din hudtone og giver dig et friskere og yngre udseende. Da pigment ofte ligger dybt i huden, kan der gå op til 3 måneder, før du ser den endelige resultat.

 

Eventuelle bivirkninger og komplikationer

Almindelige bivirkninger:
Selve Cosmelan-behandlingen er hård at komme igennem til at starte med. Huden kan blive tør, rød og irriteret i de første uger. Det er ikke ualmindeligt, at huden svier, når Cosmelan 2 påsmøres huden i de første uger. Huden kan skalle en del i starten af forløbet. Dette er helt normalt. Huden vil over tid vænne sig til hudpleje produkterne, hvorefter hudbarrieren bliver stærkere, og den vil begynde at tåle produkterne bedre.

 

Sjældne bivirkninger:
I sjældne tilfælde kan huden bliver over-irriteret, hvilket kan resultere i en øget forekomst af bumser. Skulle dette ske, skal du kontakte klinikken eller trappe ned på Cosmelan 2 cremen.

En anden sjælden bivirkning er allergisk reaktion, grundet allergi overfor frugtsyrerne i peelingen. Hvis du oplever hævelse i ansigtet, skal du pausere behandlingen og kontakte klinikken. Antihistamin vil kunne få hævelsen til at lægge sig igen. I 5% af tilfældene kan pigmentet ligge så dybt i læderhuden (dermis), at der ikke er noget at stille op. Da pigmentcellerne vil være ustabile i flere år efter behandlingen, anbefaler vi, at du undgår solen helt, anvender solhat og SPF 50 dagligt. Blot få minutters sol uden solcreme kan øge produktionen af pigment igen, og pigmentpletterne kan blive gendannet. Befinder du dig ude i solen, er det vigtigt, at du påfører Melan 130+ hver 2. time for at forebygge, at pigmentet kommer tilbage.

Vi anbefaler ligeledes, at du anvender Cosmelan 2 cremen som natcreme i årene frem, da den hæmmer pigmentpletterne i at komme igen. Samtidig har den en anti-age effekt og forbedrer både hudkvalitet, hudstruktur og hudtonen.

Download PDF