Book tid nu
CO2 laserbehandling hos Retouch Clinic

CO2 laser

Hos Retouch tilbyder vi CO2 laserbehandlinger, udført af vores specialiserede hudlæger. CO2 laser er særdeles velegnet til dybe rynker, grov hud, fine linjer og ar. Behandlingen forbedrer hudens tekstur og tone i sådan en grad, at man kan “nulstille” hudens alder med op til to årtier. Med kun én session vil du opleve imponerende resultater, der giver dig et forynget og friskt look. CO2 laserbehandling forbedrer hudens tekstur og spændstighed ved at fjerne kedelig og aldrende hud. Laseren er ikke blot designet til at bekæmpe aldringstegn, den er også effektiv til at mindske ar og pletter, samtidig med at den reducerer porestørrelsen og efterlader huden med en forbedret og glattere tekstur.

Vores specialister ved, at enhver hudtype er unik, derfor vil vi altid skræddersy laserbehandlingen til dig og dine ønsker.

CO2 laserbehandling

Opnå en jævn, smuk og synlig forynget hud med en CO2 laserbehandling

På vores klinik er vi specialiserede i at udføre CO2 laserbehandlinger, og der er mange fordele for huden ved at vælge netop denne behandlingsform. En behandling med CO2 laser er en af de mest effektive metoder til at reducere rynkedybden, fine linjer, grov hud og andre tegn på aldring. Laseren giver ikke kun en glattere hud, men reducerer også ujævnheder, pigmentering og ar, hvilket resulterer i en mere ensartet og strålende hudtone.

Hos Retouch tilbyder vi to former for CO2 laser:

  • CO2 fraktioneret laser – Velegnet til at reducere rynker, fine linjer, grov hud og dybe aknear.
  • CO2 fuld ablation laser – Denne form er endnu mere invasiv, og anvendes til de allerdybeste rynker og voldsom solskadet hud.

En behandling med CO2 laser forbedrer ikke blot hudens udseende i de øvre lag. Da den trænger ned i hudens dybere lag, stimulerer den også kollagen- og elastinproduktionen, hvilket giver en synlig foryngelse af huden. Dette skaber en vedvarende foryngelse af din hud. Vores hudlæger tilpasser CO2 laserbehandlingen til din unikke hudtype, så du opnår lige netop det resultat, du ønsker.

CO2 laserbehandling

Behandlingstid: 30-60 minutter
Bedøvelse: Bedøvende creme og smertestillende
Nedetid / Opheling: 6-7 dage
Resultat synligt: Efter 6-7 dage
Holdbarhed: Permanent (afhængigt af livsstil)
Konsultation: Gratis
Pris: Se priser her
CO2 laserbehandling

Sådan foregår behandlingen

En behandling med CO2 laser påbegyndes med en påføring af en lokalbedøvende creme på huden, eller ved at lægge en lokalbedøvende blokade på nerverne. Denne creme skal trænge ned i huden over et tidsrum på 45 til 50 minutter for at sikre optimal bedøvelse og komfort under behandlingen. Når huden er tilstrækkeligt bedøvet og afspritet, starter selve laserbehandlingen, hvor en specialiseret scanner anvendes til at afsætte laserenergi punktvis på huden.

Behandlingen varer mellem 30 og 60 minutter, hvor klienten typisk vil opleve en varm og prikkende fornemmelse. Nogle områder af huden kan være mere følsomme, hvorfor det i visse tilfælde være nødvendigt at anvende en yderligere lokalbedøvende blokade på disse områder for at sikre komforten gennem hele behandlingsforløbet.

CO2 laserbehandling

Hvem er kandidat til behandlingen?

Alle med rynker, ar eller ujævn hud vil opleve skønne fordele med en CO2 laserbehandling, der er skræddersyet til at mindske aldringstegn og genopfriske udseendet. Uanset om du har fine linjer, ar fra tidligere skader eller generel grovhed i hudteksturen, kan denne behandling tilpasses til dine specifikke ønsker.

Antallet af behandlinger afhænger af hudens tilstand. Ved fine linjer kan én behandling ofte give synlige forbedringer. Ved dybere rynker og ar anbefales det generelt at gå op til tre behandlinger for en tilstrækkelig og effektiv korrektion.

Ofte stillede spørgsmål – CO2 laserbehandling

Hvordan foregår en CO2 laserbehandling?

Under en CO2 laserbehandling rettes et præcist strålebundt af energirigt lys mod det ønskede væv. Dette ultra-tynde lysstrålebund opvarmer det ønskede område, hvilket resulterer i en fordampning af det øverste hudlag. Man har kontrol over behandlingen ved hjælp af en avanceret scanner, der styrer laserstrålen og tillader præcis bearbejdning af huden punktvist, mens den omgivende hud forbliver uberørt. Dette gør også at huden heler på rekordtid, og man kan derfor gå på arbejde en lille uge efter behandlingen. Justeringen af energimængden i hvert punkt og tætheden af punkterne kan tilpasses individuelt for at opnå den ønskede effekt. CO2 laserbehandlingen giver derfor mulighed for at udføre en kontrolleret og skræddersyet foryngelse af huden lige der, hvor du ønsker det.

Hvem er kandidat til behandlingen?

Alle, der oplever udfordringer som rynker, ar eller grov hud, kan være potentielle kandidater til behandlingen. Det vil sige, at alle hudtyper kan have gavn af behandlingen, dog har personer med lyse hudtyper en fordel, da behandlingen er lettere at udføre, og risikoen for efterfølgende hyperpigmentering er mindre. Antallet af nødvendige behandlinger varierer afhængigt af dybden af ar og rynker. For dem med fine linjer kan én behandling ofte være tilstrækkelig, mens det generelt anbefales at gennemgå op til tre behandlinger for dybere rynker og ar. Vores hudlæger vil evaluere dine individuelle behov og skabe en skræddersyet behandlingsplan, der passer til din specifikke hud og ønsker.

Hvordan forbereder jeg mig til behandlingen?

Før du kan få en behandling med CO2 laser, skal du til en lovpligtig forudgående konsultation hos en af klinikkens hudlæger.

Her vil du blive spurgt ind til de bekymringer, du har, og hvad du ønsker med behandlingen. I dialog med hudlægen vil I finde frem til den optimale løsning for dig.

Et godt råd er også at skrive spørgsmål ned, som du har, før du kommer til konsultationen.

Konsultationen er uforpligtende og gratis.

Book en konsultation og behandling her

Betænkningstid

Der er krav om betænkningstid, og behandlingen kan derfor første udføres 7 dage efter din konsultation.

Skriftlig information

Vi anbefaler, at du læser om behandlingen i vores patientvejledning, som du kan downloade her på siden.

Forholdsregler

Det er vigtigt, at du ikke har fået sol på behandlingsområdet mindst 4 uger inden sessionen.

Har du tendens til pigmentering, vil du eventuelt blive bedt om at anvende en receptpligtig blegecreme 3 uger inden behandlingen. Dette aftales på din forudgående konsultation, hvor hudlægen vil vejlede dig og gennemgå behandlingsforløbet.

Det er vigtigt, at du ikke møder op til behandlingen med herpes i udbrud.

Hvor længe er nedetiden ved behandlingen?

Umiddelbart efter en CO2 laserbehandling vil huden fremstå rød og varm, og man kan opleve en brændende fornemmelse, der minder om solskoldning. Der vil også være hævelse, og huden kan føles bedøvet og tykkere end normalt. Specielt omkring øjnene kan hævelsen være markant, og det kan være en god idé at arrangere transport hjem, da det kan være ubehageligt at køre selv.

I dagene efter behandlingen vil huden fortsætte med at hele. Dette indebærer typisk svie, vedvarende rødme, og væske kan sive fra de behandlede områder. Der kan forekomme pletvis blødning og små mørke sår. Hævelsen kan blive mere udtalt, især omkring øjnene, hvor det i nogle tilfælde kan være svært at åbne øjnene om morgenen.

Efter cirka 4 til 6 dage begynder huden at skalle af punktvis, hvilket er en del af helingsprocessen. Normalt vil hudens overflade være helet efter 6 til 8 dage, hvorefter det er muligt at anvende makeup igen. I løbet af de følgende uger kan der forekomme let afskalning og kløe. Det er vigtigt at bemærke, at hudens reaktion på behandlingen kan variere afhængig af intensiteten af den givne behandling.

Hvordan plejer jeg huden de efterfølgende dage?

Dag 0: Behandlingsdagen

  • Vær forsigtig med huden: Lad huden hvile og undgå unødvendig berøring.
  • Håndtering af væskning: Hvis huden væsker, dup forsigtigt med tørre, rene papirservietter.
  • Lindring af ubehag: Ved svien, overvej at tage smertestillende som paracetamol eller ibuprofen. Anvend en kold kompres, f.eks. frosne ærter indpakket i servietter, for at afkøle varmen.
  • Før sengetid: Påfør den udleverede salve på huden.
  • Soveposition: Sov med hovedet højt for at mindske hævelse omkring øjnene.
  • Resten af dagen: Hold dig i ro og undgå anstrengende aktiviteter.

Dag 1-7: Dagene efter behandlingen

  • Skånsom rengøring: Skyl huden med koldt eller lunkent vand under brusebadet. Det er okay, hvis hårshampoo løber ned over ansigtet, men husk at skylle efter med rent vand.
  • Tørring og pleje: Dup huden tør og påfør salve.
  • Fugtighedspleje: Brug eddikevand (½ liter kogt, afkølet vand med et hættemål hvid eddike) to gange dagligt. Påfør med fugtede gazeservietter eller bomuldsklude i 10 minutter.
  • Hyppig anvendelse af salve, især efter eddikevand.
  • Håndtering af hævelse: Vær forberedt på øget hævelse, især omkring øjnene, som kan forværres på dag 2. Hævelsen vil gradvist aftage.
  • Forventet fornemmelse: Varm, let brændende fornemmelse og svie i de første dage.
  • Undgå sollys: Undlad at opholde dig i direkte sollys og undgå at anvende solcreme i den første uge.

Generelle forholdsregler fra dag 8 og de næste 2-3 måneder 

  • Hudpleje: Når huden er helet, genoptag brugen af dine normale renseprodukter og cremer, men undgå dem, der irriterer huden f.eks. cremer med retinol eller frugtsyre. Hvis nødvendigt, vask kun med lunkent vand.
  • Anbefalet fugtighedscreme: Hydrating creme fra ZO Skin Health
  • Solbeskyttelse: Brug solcreme med faktor 50+ ved udendørs ophold for at beskytte den sarte hud, især hvis du har tendens til pigmentering eller en mørkere hudtype.
  • Efter afskalning: Forvent en let ru hudoverflade, som gradvist bliver finere og glattere. Let kløe kan forekomme under opbygningsfasen.

Disse retningslinjer vil hjælpe dig med at pleje din hud optimalt efter behandlingen og sikre den bedst mulige heling.

Hvem er kandidat til en CO2 laserbehandling?

CO2 laserbehandling er et effektivt valg for dem, der ønsker at opnå en drastisk forbedret hudkvalitet. Behandlingsformen er velegnet til både mænd og kvinder i alle aldre, som søger at reducere ar, især aknear, eller tegn på aldring, såsom fine linjer, rynker, og ujævn hudtekstur. Det er en alsidig behandling, der kan tilpasses individuelle behov og hudtyper, og den er populær blandt et bredt spektrum af aldersgrupper.

Det er dog vigtigt at bemærke, at ikke alle er egnede kandidater til CO2 laserbehandling. Personer med mørkere hudtyper bør undgå denne behandling, da der er en højere risiko for pigmentforandringer. Ligeledes er det essentielt at undgå sol eksponering i mindst fire uger før behandlingen for at minimere risikoen for komplikationer og sikre de bedste resultater.

Alderskravet for at modtage CO2 laserbehandling er normalt 18 år og ældre. Det er dog et krav, at du først kommer ind til en konsultation hos vores hudlæger, hvorved vi vurderer om en CO2 laserbehandling er den rette behandling til dig.

Komplimenterende behandlinger

Hvis du er nysgerrig på at vide mere om komplimenterende behandlinger til en CO2 laserbehandling, der kan give dig en naturlig og smuk hud, kan du læse mere om disse:

  • Hudfornyelse med laser – Hudfornyelse med laser (IPL-laser) kan være den ideelle behandling for dig, hvis du oplever ujævn hudtone, pigmentforandringer, karsprængninger eller røde ar og mærker efter bumser. Kombinationen af IPL-laser og FRAX er utrolig effektiv, og sikrer dig en sund og smuk hud.
  • MicroTox – MicroTox er en skånsom, sikker og effektiv anti-aging behandling, der kombinerer dyb hydrering og fornyet glød for at styrke huden, samtidig med at den opstrammer og forbedrer hudens tekstur.

Hvis du ønsker at tale med vores specialister om hvilken behandling, der bedst passer til din hud, er du velkommen til at kontakte os på mail: info@retouch.dk eller telefon: +45 33 13 10 30

CO2 laser - Priser

Denne behandling kræver lovpligtig forudgående konsultation ved klinikkens hudlæge. Konsultationen er gratis og uforpligtende.

Konsultation Gratis
Hele ansigtet 11.000 kr.
Hele ansigtet i forløb af 3 gange 29.000 kr.
Øjne 6.000 kr.
Hals 9.000 kr.
Bryst 9.000 kr.
Ansigt + hals 14.000 kr.
Ansigt, hals + bryst 23.000 kr.
Sarah Zobel

"Jeg vælger at gå hos Retouch, fordi de er professionelle og behagelige, og går meget op i deres fag. Det har jeg respekt for!”