Behandlingen inddeles i 5 trin.
Trin 1
I første trin bliver huden rengjort meget grundigt med et renseprodukt tilpasset din hudtype. Herefter eksfolieres huden mekanisk, med en scrub bestående af fine magnesiumkrystaller. Vi bruger ZO Skin Health Getting Skin Ready, hvor huden bliver forberedt til yderligere behandling.
Trin 2
Andet trin indeholder stimulation peel, og er den aktive fase, hvor der kan mærkes produktaktivitet på huden i form af en prikkende og varmende fornemmelse. Inden stimulation peel bliver påført, skal huden preepes for at fjerne alt overfladefedt på huden, da peelingen arbejder mest effektivt på en fedtfri hud. Herefter bliver stimulation peel påført, som efter endt virketid bliver neutraliseret. Ved behov bliver huden også dampet og dybderenset.
Trin 3
Da huden bliver reaktiv og varm af stimulation peel, beroliges, lindres og fugtes huden i tredje trin. Huden bliver påført en aloe vera- og algemaske, og ansigtet bliver masseret. Massagen fokuserer på opstramning af huden og fjernelse af overskydende væske i vævet. Ved hjælp af akupressur massage afspændes ansigtets muskler, som hæfter i huden, hvilket giver en opstrammende effekt, samtidig med at massagen har en drænerende effekt på væske i hudens væv.
Trin 4
I fjerde trin påføres en sheet-maske indeholdende flere pigmenthæmmende stoffer, grøn the og aloe vera, som aktivt reducerer brune pletter og udjævner hudtonen, samtidig med at antioxidant arbejder på oxidative skader i huden.
Trin 5
I femte trin bliver huden klargjort til igen at komme ud. Huden bliver påført Daily Power Defense, der støtter hudens DNA reparationsproces og styrker hudens barrierefunktion, hvilket øger hudens naturlige hydrering og modstandsdygtighed. Herefter bliver Growth Factor Serum påført, som indeholder vævs- og vækstfaktorer, som styrker hudens produktion af hyaluronsyre, collagen og elastin. Til slut bliver der påført yderligere creme ved behov, og solfaktor indeholdende SPF 50.
Efter behandlingen
Efter endt behandling vil din behandler vejlede dig konkret i, hvordan dit daglige hudplejeregime skal sammensættes, og hvilke forbedringer du kan gøre i det daglige for at opnå en sund og smuk hud.
Peeling uden nedetid
For alle ZO Signature-behandlinger gælder, at der ikke er nedetid forbundet med stimulation peel. Du får blot en sund, frisk, fornyet og glødende hud.
Langvarigt resultat efter 3-5 behandlinger
For et langvarigt resultat anbefaler vi, at behandlingen gentages hver 2. uge frem til det ønskede resultat. Der er typisk tale om 3-5 behandlinger, afhængigt af hudens udgangspunkt.
Herefter anbefaler vi at vedligeholde behandlingen ca. hver 6. uge. Behandlingens resultat opretholdes ved at anvende et personligt tilpasset hudplejeregime fra ZO Skin Health derhjemme, som du får udarbejdet i forbindelse med din første behandling.
Derudover tjekker vi altid op på, om dit hudplejeregime fortsat er aktuelt, når du er til ansigtsbehandling.