Gå til indhold

3D-hudanalyse og hudplejeprogram

Hvad er en 3D-hudanalyse, og hvad får du?

En 3D-hudanalyse er en grundig gennemgang af din hud på 30 minutter hos en af vores erfarne kosmetiske sygeplejersker. Du får:
– en AURA 3D-scanning, der måler hudens tekstur, tilstand og volumen og sammenligner med aldersdata
– en gennemgang af resultaterne og en snak om dine ønsker og udfordringer
– et skræddersyet hudplejeprogram med klinisk hudpleje fra ZO Skin Health og SkinCeuticals
Hudanalysen koster 600 kr., som fratrækkes, når du køber produkter. Scanningen gør det samtidig muligt at følge og dokumentere din huds udvikling over tid.
Bliv klogere på 3D-hudanalyse
Behandlingssituation – Hudanalyse

Et unikt indblik i din hud

Med AURA 3D-scanneren ser vi din hud i detaljer, der ikke er synlige for det blotte øje. Vi kan se forandringer, før de bliver tydelige i spejlet, og følge din huds udvikling fra gang til gang. Dit hudplejeprogram og eventuelle behandlinger bygger dermed på målinger og ikke kun på det, vi kan se. Vi kalder det evidensbaseret æstetik.
Kontakt om AURA

Det ser 3D-scanningen

Hudens overflade

Tekstur, porer, linjer og ujævnheder.

Farve

Pigment og rødme, som viser sig som forskelle i hudens farve.

Ansigt og volumen

Ansigtets form og volumen, som gør det lettere at tale om det, du selv ser i spejlet.

Udviklingen over tid

Ensartede billeder, der gør det muligt at følge din huds udvikling fra gang til gang.

Sådan foregår 3D-hudanalysen

1. Vi forklarer først

Du får at vide, hvad scanneren registrerer, og hvordan billederne bruges, før scanningen begynder.

2. Vi ser på billederne sammen

Billeder og målinger af tekstur, pigment, rødme og volumen sættes i forhold til din hud og dine ønsker.

3. Vi lægger en plan

Du får et skræddersyet hudplejeprogram og en forklaring på relevante behandlinger, muligheder og begrænsninger, før du tager stilling til noget.

Se AURA 3D-scanneren i brug

I videoen kan du se, hvordan AURA-scanneren måler din hud, og hvordan vi bruger målingerne til at sammensætte dit hudplejeprogram.

3D-hudanalyse med AURA-scanneren

Du er i trygge hænder

Din 3D-hudanalyse udføres af en af vores erfarne kosmetiske sygeplejersker, som er specialiseret i klinisk hudpleje fra ZO Skin Health og SkinCeuticals. Sygeplejersken tager sig tid til at forklare, hvad scanningen viser, og sammensætter et hudplejeprogram, der passer til både din hud og din hverdag. Retouch Clinic har eksisteret i over 10 år og har haft mere end 100.000 bookinger.
Kontakt om AURA

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan adskiller en hudanalyse hos Retouch sig fra andre klinikker?
Hos os udføres hudanalysen af erfarne kosmetiske sygeplejersker med AURA 3D-scanning, så vurderingen bygger på objektive målinger og ikke kun på det, vi kan se. Du får et hudplejeprogram med klinisk hudpleje fra ZO Skin Health og SkinCeuticals, der er tilpasset netop din hud, og vi kan følge din udvikling over tid.
Hvordan foregår hudanalysen?

Hudanalysen varer 30 minutter og udføres af en af vores kosmetiske sygeplejersker.

  • Vi taler om dine udfordringer med huden og dine ønsker.
  • Din hud vurderes grundigt, bl.a. tekstur, tone og eventuelle problemområder. Formålet er både at identificere synlige udfordringer og at afdække de underliggende faktorer, der påvirker hudens sundhed.
  • På baggrund af analysen sammensætter vi en individuel produktplan og plejerutine, der er tilpasset dine behov og mål.
Hvad er AURA 3D-scanneren?
AURA er en 3D-scanner, der måler hudens overflade, struktur og volumen og sammenligner resultatet med data for din aldersgruppe. Traditionelt bygger kosmetiske vurderinger på det, vi kan se, og det, du selv oplever. Med AURA supplerer vi den kliniske erfaring med objektive målinger, så vi kan følge og dokumentere udviklingen over tid.
Hvem kan få en hudanalyse?

Alle hudtyper og aldre kan have gavn af en hudanalyse. Vores sygeplejersker tilpasser hudplejeplanen efter din hudtype, alder og dine mål.

Hvad får jeg ud af en hudanalyse?
Vejen til en sund hud kræver ofte mere end almindelig pleje. Når du kender din huds behov, kan plejen målrettes.
Efter analysen har du en dybere forståelse af din huds tilstand og plejebehov samt et skræddersyet hudplejeprogram, hvor hvert produkt og hvert trin i rutinen er udvalgt til din hud.
Du får vejledning i klinisk hudpleje fra ZO Skin Health og SkinCeuticals, begge med et højt indhold af aktive ingredienser. Beløbet for hudanalysen fratrækkes ved køb af produkter
Hvorfor skal jeg have en hudanalyse, før jeg bruger ZO Skin Health og SkinCeuticals?
ZO Skin Health og SkinCeuticals er klinisk hudpleje med højere koncentrationer af aktive ingredienser end den hudpleje, du finder hos almindelige forhandlere og på apoteket. For at få den bedste effekt og bruge produkterne sikkert anbefaler vi, at du først får vejledning af en af vores specialuddannede sygeplejersker.
Hvad er ZO Skin Health og SkinCeuticals?
Begge er kliniske hudplejeserier, der forhandles hos udvalgte klinikker. ZO Skin Health er udviklet af den amerikanske dermatolog Dr. Zein Obagi, der har forsket i sund hud i 50 år, og er en videreudvikling af hans hudplejeserie Obagi Nu Derm. SkinCeuticals bygger på forskning i antioxidanter og er særligt kendt for sine C-vitaminserummer, f.eks. C E Ferulic.
Hvilke hudproblemer kan klinisk hudpleje hjælpe på?
Hudplejeprogrammerne sammensættes af vores sygeplejersker med produkter fra ZO Skin Health og SkinCeuticals efter dine specifikke behov, f.eks.:
– linjer, rynker og ujævn hudstruktur
– akne og fedtet hud
– pigmentpletter
– rosacea og rødme
– klinisk tør hud
– svag, sart og sensitiv hud
ZO Skin Health omfatter desuden dybe peelinger, som kun udføres i klinikken.
Hvilke aktive ingredienser indeholder ZO Skin Health?

Udgangspunktet er at stimulere hudens celler, så de kan fungere optimalt. Nøgleingredienserne er retinol (A-vitamin), vækstfaktorer, antioxidanter og frugtsyrer, som alle er videnskabeligt dokumenterede i forhold til effekt på aldersforandringer.

Hvilke produkter kan indgå i min plejerutine?
Din rutine sammensættes individuelt med produkter fra ZO Skin Health og SkinCeuticals og kan f.eks. indeholde:
– Rens: Vi vælger den rens, der passer til din hudtype. Den fjerner talg, snavs og bakterier i dybden uden at fjerne hudens naturlige olier.
– Exfoliating Polish (ZO Skin Health): En mild polish med runde magnesiumkorn, der ikke ridser huden. Den fjerner døde hudceller og kan bruges 3–7 gange om ugen.
– Complexion Pads (ZO Skin Health): Vatrondeller med frugtsyre (AHA og BHA), der dybderenser porerne, nedsætter talgproduktionen og eksfolierer mildt. De kan bruges morgen og aften.
– C E Ferulic (SkinCeuticals): Et C-vitaminserum, der beskytter mod frie radikaler og giver huden glød.
– Daily Power Defense (ZO Skin Health): En let creme med retinol, enzymer og antioxidanter, der genopretter hudbarrieren og beskytter mod fremtidig skade.
– Solcreme: Oliefri solcremer fra ZO Skin Health eller SkinCeuticals, der tilpasses din hudtype.
Hvorfor er solcreme så vigtig?
Solcreme er altafgørende for at forebygge skader i huden, og vores vigtigste anti-aging-råd er derfor altid at bruge solcreme. Huden udsættes ikke kun for UVA- og UVB-stråler, men også for synligt lys (HEV) fra solen. Vi anbefaler solcremer fra ZO Skin Health og SkinCeuticals, som giver bred beskyttelse og er udviklet til daglig brug.
Hvordan hænger hudanalysen sammen med behandlinger i klinikken?
Hudanalysen er fundamentet for din behandlingsplan. Scanningen viser, hvilke behandlinger din hud har brug for, f.eks. laser, peeling eller injektionsbehandlinger, og den er grundlaget for den plejerutine, der understøtter og forlænger resultaterne. For os hænger hudplejen derhjemme og behandlingerne i klinikken tæt sammen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på info@retouch.dk eller +45 33 13 10 30.
Er klinisk hudpleje svært at bruge?
Nej. Vi tror på, at den bedste hudplejerutine er den, du holder. Derfor sammensætter vi et program, der passer både til din hud og til din hverdag, uanset om du ønsker en enkel rutine med få produkter eller er klar til flere trin. Vi møder dig, hvor du er, og justerer programmet over tid, så du får resultater og bevarer dem.

Priser

Beløbet for hudplejevejledningen fratrækkes ved køb af produkter.

Kontakt om AURA
Hudanalyse – behandlinger og priser
Hudanalyse og hudplejevejledning600 kr.

Klar til at tage første skridt?

Har du spørgsmål til Hudanalyse? Skriv dit nummer, så ringer en af vores sygeplejersker dig op og fortæller mere – helt uforpligtende.

Kontakt om AURA

Ønsker du en samtale om din behandling? Kontakt klinikken. Der registreres ingen anmodning om opkald på denne side.