Der har længe været stille på bloggen og vi kan nu glædeligt fortælle, at vi åbner op for vores blog igen.

Stilheden på bloggen skyldes, at vi hos Retouch Clinic har udvidet, bygget om og senest har vi budt velkommen til CPH Plastikkirurgi i vores smukke lokaler. Vi har fået flere kvadratmeter at boltre os på, flere behandlingsmuligheder at tilbyde og nye ansigter har vi også fået fornøjelsen af i klinikken. 
 
Vi er glade for, at I har taget så godt imod vores nye sygeplejersker, Maria Starostka og Alberte Niss. De gør sig meget umage for at efterleve det høje faglige niveau, som vi ønsker at tilbyde vores kunder her i klinikken. Begge oser de af god energi, humør og engagement i bedste Retouch ånd. Vi kunne ikke have ønsket os bedre.

Charlotte Hald er også blevet en del af vores skønne team. Charlotte er vores superskarpe klinikkoordinator, som i fremtiden vil få alle ender til at nå sammen, når vi kan tilbyde kosmetiske behandlinger og plastikkirurgiske operationer under samme tag. 
 
Vi glæder os til, at komme i gang med at dele mere af vores viden og til dét, som vi nok i bund og grund holder mest af i vores hverdag; at nørde indenfor vores branche med kosmetiske behandlinger og dermatologi.

Hos os er det bedste kun godt nok for vores kunder. Vi gør vores absolut ypperste for, at holde os opdateret på nyeste viden i både ind- og udland for netop at kunne imødekomme dette. 
 
Vi glæder os til endnu engang at tage Jer med på spændende læsning.
 
De bedste hilsner, 
Retouch Clinic Team