OPERATION AF STRITØRER / FLYVEØRER

Stritører eller flyveører er en meget almindelig problematik, og er medfødt. Det er formen på brusken, der afgør hvor vidt dit øre sidder mere eller mindre ind til hovedet. For nogle er dette et kosmetisk problem, for andre er det bare en del af hvem de er. Udstående ører kan afhjælpes ved en operation for stritører / flyveører, hvor vi går ind og omformer brusken. Hos os skal du selv betale for en operation af stritører. Operation for stritører er ret ukompliceret og foregår i lokalbedøvelse, med mindre du vælger at tilkøbe fuld narkose.

ØREKORREKTIONER

Forskellige mindre deformiteter kan rettes, eller hvis det ene øre er mere udstående end det andet. Se i øvrigt under Patientinformationen, hvor der er informationer om operationen, komplikationer og risici og forhold efter operationen.

PATIENTINFORMATION

OM OPERATION AF STRITØRER

Operationen kan normalt foretages i lokalbedøvelse. Hos helt små børn eller hvis man er specielt følsom, kan anvendes fuld bedøvelse. Lokalbedøvelsen anlægges ved en række stik i og omkring øret og herefter gåes igennem huden på bagsiden af ørene og brusken frilægges. Herefter formes og skæres brusken så den falder til i den nye form. Det er meget vigtigt at man får ændret bruskens form, idet man ikke kan tvinge brusk i en ny form ved senere at sætte forbindinger eller tape på ørene. Operationen varer alt i alt ca. 1 times tid. Snittet bag ørene syes sammen med tråde, som ligger skjult bag øret, men for at holde brusken fast i sin nye form, sættes nogle tråde, også på forsiden af øret omkring nogle gazetutter, som ligeledes er synlige. Dette er nu meget diskret og mange kan dække dette med hår. Slutteligt anlægges en forbinding, der skal ligge til næste dag, hvorefter denne kan fjernes. De følgende 3 uger anvendes en forbinding eller et pandebånd om natten, så man ikke ligger og presser, trykker eller vrider øret ud af form. Efter ca. 8 dage fjernes trådene.

EFTER OPERATIONEN

Som nævnt er der kun krav om forbinding det første døgn og derefter forbinding eller pandebånd om natten. Du kan bade efter første dag. Du skal i øvrigt tage det roligt og undgå sport og voldsomme bevægelser den første uges tid. De første dage skal du sove med hovedet højt. Sygemelding kan variere fra et par dage til en uges tid. I timerne efter operationen kan du ikke mærke noget, men når lokalbedøvelsen forsvinder kan det være forbundet med visse smerter. Det kan være nødvendigt at tage Panodil og evt. stærkere smertestillende. Efter den første nat er disse smerter dog oftest aftaget igen. Der skal anvendes hue i koldt vejr de første måneder.

 

VIGTIG INFORMATION

Du er altid velkommen til at tage en bisidder med (ven, veninde, familiemedlem) med til konsultationen. Du skal også vide, at du skal have 1 uges betænkningstid, inden du endeligt kan give samtykke til ørekorrektion eller stritøre-operation.

MØD VORES PLASTIKKIRURG

Hans Henrik Steenfos er klinikkens speciallæge i plastikkirurgi.

Hans Henrik Steenfos har en mangeårig, alsidig erfaring i kosmetisk og rekonstruktiv plastikkirurgi, og den erfaring kommer nu kunderne i Retouch Clinic til gode.

PRIS

Stritører/ Flyveører 11.000 kr.

Mindre korrektion af øre 6.500 kr.

BOOK DIN KONSULTATION OG BEHANDLING HER