Book tid nu
Behandling hos Retouch Clinic

Skinbooster

Skinbooster er en innovativ injektionsbehandling, der har til formål at forbedre hudens kvalitet ved at forøge fugtindholdet og give huden en bedre glød. Udover at forbedre hudens fugtbalance har skinbooster også vist sig effektiv til at øge hudens glathed, mindske synlige fine linjer, rynker og ar.

Denne behandling består primært af hyaluronsyre og er beslægtet med de mildere typer af fillers. Kliniske undersøgelser har vist, at skinboosters fra anerkendte mærker som Restylane og Juvéderm kan vise vedvarende resultater i op til imponerende 9 måneder efter behandlingen. Restylane Vital og Juvéderm Volite er især velegnede til at forbedre hudens tilstand i områder som ansigtet, hænderne og brystet.

Med skinbooster-behandlinger kan du opnå en mere hydreret, glat og strålende hud, der kan give dig en ungdommelig glød og selvtillid.

Skinbooster behandling

Innovativ injektionsbehandling der forbedrer din huds kvalitet

Vil du gerne have strålende og glat hud, som både kan ses og mærkes?

En skinbooster gør dig glad for din hud. Skinbooster er en innovativ injektionsbehandling til at forbedre hudens kvalitet, øge fugtniveauet drastisk, samtidig med at huden får mere glød.

Skinbooster består primært af hyaluronsyre, en naturlig substans, der allerede findes i vores hud og er ansvarlig for at opretholde dens fugtniveau og elasticitet. Når den indføres med en Skinbooster-behandling, fungerer hyaluronsyren som en intens fugtgiver, der trænger dybt ind i huden og giver den ekstra hydrering. Dette betyder, at din hud bliver mere smidig, glat og ser velplejet ud.

Skinsbooster fungerer stortset på samme måde som en mild filler, såsom Juvéderm og Restylane, hvilket betyder, at de er designet til at arbejde i harmoni med din hud. De hjælper med at genopbygge din huds naturlige fugtbalance og sundhed på en skånsom og naturlig måde.

Så hvis du drømmer om at opnå den perfekte kombination af smuk hud, der ikke kun ser fantastisk ud, men også føles utrolig blød og hydreret, er Skinbooster den oplagte vej at gå. Din hud vil elske dig for det, og du vil elske den for sin ungdommelige glød.

– Læs mere om Restylane
– Læs mere om Juvéderm

Skinbooster behandling

Behandlingstid: 30 min.
Bedøvelse: Bedøvende creme efter behov
Nedetid / Opheling: Op til 1o dage
Resultat synligt: Efter 1 – 2 dage
Holdbarhed: Op til 9 mdr.
Konsultation: Gratis
Pris: Se priser her
Skinbooster

En hydreret, sund og strålende hud med Skinbooster.

Før skinbooster behandling Efter skinbooster behandling
Skinbooster

Alt du skal vide om Skinbooster

I vores video gennemgår Christian Holm Madsen, kosmetisk sygeplejerske, alt hvad du skal vide om behandling med Skinbooster.

 

Ofte stillede spørgsmål - Behandling med Skinbooster

Hvordan virker Skinbooster?

Hydreringen af huden stiger markant

Skinboosterbehandlingen adskiller sig fra almindelige fillers ved at fokusere på at tilføre huden intens fugt og glød, snarere end blot at øge volumen. Udover at forbedre hudens fugtighedsniveau har skinbooster vist sig yderst effektiv til at forbedre hudens glathed, reducere synlige fine linjer, rynker og ar. Samtidig oplever man en betydelig stigning i hudens elasticitet og hydrering.

Hydreringen af huden sker gennem det yderste lag af hudens overflade, også kendt som epidermis eller hudens hornlag. Dette lag spiller en afgørende rolle i at beskytte vores hud mod påvirkninger fra omverdenen.

En velhydreret hud er karakteriseret ved sin smidighed og en naturlig og strålende glød. Den ubehagelige følelse af stramhed og eventuel kløe i huden mindskes betydeligt, hvilket efterlader dig med en behagelig og sund hudtilstand. Skinboosterbehandlingen giver dig mulighed for at opnå en smuk og behagelig hud.

Hos Retouch Clinic anvender vi følgende Skinboosters:

  • Restylane Vital
  • Restylane Vital Light
  • Juvéderm Volite

Både skinboosters fra Juvéderm og Restylane er designet til at holde længere end alle andre skinboosters på markedet. Hyaluronsyren i disse to er krydsbundet, hvilket vil sige, at hyaluronmolekylerne tager lang tid om at blive nedbrudt.

Læs mere om Restylane

Læs mere om Juvéderm

Hvad er fordelen ved Skinbooster?

Forbedring af hudkvaliteten i helt op til 9 måneder

Kliniske studier viser, at skinboosters fra Juvéderm og Restylane forbedrer hudkvaliteten i helt op til 9 måneder efter behandlingen.

Ved traditionelle skinboosterbehandlinger som fx mesoterapi kræver det normalt flere behandlinger med få ugers interval, og holdbarheden er under en måned.

Fordelen ved behandlingen er desuden, at huden danner sit eget bindevæv i de områder, hvor vi har lagt skinbooster. Det vil sige, at selv om hyaluronsyren bliver nedbrudt over 9-12 måneder, så vil huden stadig have dannet sine egne bindevævsfibre, som kan virke fyldende og udglattende på huden.

Ansigtshuden, hænder og bryst

Juvéderm Volite og Restylane Vital er særlig gode til ansigtshuden, hænder og bryst.

Det er især i disse områder, huden mister sin egen produktion af hyaluronsyre, og at hudkvalitet forringes markant med alderen.

Hvordan foregår behandling med Skinbooster?

Inden du starter din skinbooster-behandling hos Retouch Clinic, vil vi gerne sikre, at du får den bedst mulige oplevelse og resultat. Derfor begynder processen med en konsultation i vores klinik. Under denne konsultation vurderer vi nøje hudens fugtniveau og din generelle hudkvalitet.

48 timer efter konsultationen kan vi påbegynde selve behandlinger, som er:

  1. Forberedelse: Vi starter med at rense din hud omhyggeligt for at sikre, at den er fri for urenheder og klar til behandling.
  2. Lokalbedøvelse: For at minimere eventuelt ubehag under behandlingen påfører vi en lokalbedøvende creme på det pågældende område. Dette gør selve behandlingen mere behagelig for dig.
  3. Injektion af skinbooster: Vi bruger en meget tynd og fin nål til at injicere små dråber af enten Juvéderm Volite eller Restylane Vital i hele området. Dette sker omhyggeligt og præcist for at sikre, at behandlingen opnår de ønskede resultater.
  4. Målrettede doser: Hvis der er specifikke områder med fine ar eller linjer, kan vi også lægge en koncentreret dosis af skinbooster for at forbedre hudkvaliteten i disse områder, hvilket yderligere optimerer behandlingen.

Vores mål er at give dig en behagelig og skræddersyet behandlingsoplevelse, der vil forbedre din huds kvalitet og efterlade dig med en ungdommelig glød.

Hvilken Skinbooster er bedst til mig?

Uanset din hudtype findes der en Skinbooster til dig

Restylane Vital – til den ældre hud

Restylane Vital anvendes primært, hvis du har fine linjer og rynker, som også har brug for fugt. Restylane Vital giver en smule fylde i huden, hvorfor den er særligt god til ældre tynd og kreppet hud. Restylane Vital laves ofte som en kur på 2-3 behandlinger med 4 ugers interval.

Restylane Vital Light – til de sarte hudområder

Restylane Vital Light anvendes til de helt sarte områder i ansigtet som fx linjer rundt om øjnene. Restylane Vital Light laves ofte som kur på 2-3 behandlinger med 2-4 ugers interval.

Juvéderm Volite – til den unge hud

Juvéderm Volite er en ny og innovativ skinbooster, som bliver brugt til at forbedre hudens kvalitet og glød. Juvéderm Volite indeholder store mængder af hyaluronsyre, som forbedrer hudens glathed, minimerer fine linjer, rynker og ar. Samtidig stiger elasticiteten og hydreringen af huden markant. Den er bedst egnet til den unge hud. Juvéderm Volite kræver kun én behandling!

Hvor længe holder Skinbooster?

En skinboosterbehandling giver en langvarig effekt

Skinboosterbehandlinger er kendt for at tilbyde en langvarig og dybtgående effekt, hvilket sætter dem markant i kontrast til mesoterapi. Mesoterapi involverer anvendelsen af en cocktail bestående af vitaminer og hyaluronsyre. Dog er hyaluronsyremolekylerne i denne metode normalt ikke krydsbundet, hvilket resulterer i en meget kortvarig effekt, typisk kun i omkring en uge.

I modsætning hertil indeholder skinboosterbehandlinger krydsbundet hyaluronsyre, der har evnen til at trænge dybt ind i hudlagene. Dette giver mulighed for en betydelig forbedring af hudens kvalitet, fugtniveau og naturlige glød, der ikke blot varer i uger, men i måneder. Denne imponerende holdbarhed gør skinboosterbehandlinger til det foretrukne valg for dem, der søger smuk hud over en længere periode uden behov for hyppige gentagne behandlinger.

Det er denne langsigtede fordel, der gør skinboosterbehandlinger til en foretrukken og mere bæredygtig løsning for dem, der ønsker at opnå og vedligeholde en strålende hud. Desuden reduceres behovet for hyppige klinikbesøg.

Hvem er kandidat til en behandling med Skinbooster?

Skinboosterbehandlingen er en alsidig metode, der er velegnet til både mænd og kvinder i alle aldre. Uanset om du er i dine tidlige 20’ere og ønsker at bevare hudens ungdommelige udstråling eller har nået en mere moden alder, hvor du ønsker at genoplive og forbedre hudens kvalitet, fugtniveau og glød, kan skinbooster være den ideelle løsning.

Det er dog vigtigt at bemærke, at for at være berettiget til en skinboosterbehandling, skal du være fyldt 18 år. Denne aldersgrænse er fastsat for at sikre, at behandlingen udføres sikkert og ansvarligt i overensstemmelse med gældende retningslinjer og standarder. Så hvis du blot er over 18 år, så kan Skinbooster være den rette og skånsomme tilgang til at opnå en sundere, smukkere og mere strålende hud, der afspejler din naturlige skønhed.

Hvor længe er nedetiden ved behandlingen?

Efter behandlingen vil huden være let rød grundet de mange fine stik i huden. Der er også risiko for små blå mærker samt lidt hævelse.

Ifølge kliniske studier var 95% af patienterne i stand til at vende tilbage til sociale engagementer et døgn efter behandling.

Du må anvende makeup og creme 6 timer efter behandlingen, men vent gerne til dagen efter.

Resultatet efter skinboosterbehandlingen ses først nogle uger efter selve behandlingen. Det skyldes, at de gamle, grå og triste hudceller først skal falde af huden, før de nye, sunde og fugtboostede hudceller kommer frem til hudoverfladen.

Efter 2-4 uger vil hudkvaliteten være synligt forbedret – med en øget fugtbalance, minimerede fine linjer og ar, bedre glød og udstråling samt en øget elasticitet.

Hvordan forbereder jeg mig til behandlingen?

Konsultation

Før du kan få en behandling med Skinbooster, skal du til en lovpligtig forudgående konsultation hos klinikkens specialuddannede kosmetiske sygeplejerske.

Her vil du blive spurgt ind til de bekymringer, du har, og hvad du ønsker med behandlingen. I dialog med behandleren vil vi finde frem til den optimale løsning for dig.

Et godt råd er også at skrive spørgsmål ned, som du har, før du kommer til konsultationen.

Konsultationen er uforpligtende og gratis.

Book en konsultation og behandling her

Betænkningstid

Vi følger naturligvis krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed om betænkningstid.

48 timer efter din konsultation kan vi derfor udføre behandlingen.

Skriftlig information

Vi anbefaler, at du læser om behandlingen i vores patientvejledning, som du kan downloade her.

Komplimenterende behandlinger til Skinbooster

Hvis du er interesseret i andre behandlinger, der giver en smuk og foryngret hud ligesom vores Skinbooster behandling, så bør du tage et kig på disse.

UltraCel skin tightening – UltraCel behandlingen fungerer ved, at huden opvarmes gennem ultralyd, hvilket får huden til at frigive en masse vækstfaktorer, der genopbygger slap hud. UltraCel har ligesom Skinbooster en foryngrende anti-age effekt.

Profhilo – Profhilo er en biostimulator, der er skabt med det formål at fremkalde en naturlig foryngelse af huden ved at stimulere kroppens eget genopbygningsproces for bindevævsfibre. Dette produkt adskiller sig ved at være den reneste og mest naturlige form for hyaluronsyre tilgængelig på markedet, da det er fri for BDDE-bindinger.

Hvis du ønsker at vide mere om hvilken behandling, der giver de bedste resultater for din hud og dit behov, er du velkommen til at kontakte os på mail: info@retouch.dk eller telefon: +45 33 13 10 30

Skinbooster

Denne behandling kræver lovpligtig forudgående konsultation min. 48 timer inden behandlingen.
Konsultationen er gratis.

Konsultation Gratis
1 behandling 3.800 kr.
Klippekort: 3 x behandlinger 9.500 kr.
Anthon Louis

"Retouch står altid klar med gode råd og vejledning, hvilket betyder meget for mig, da kosmetiske behandlinger ikke er det, jeg har bedst styr på."