RYNKER OMKRING NAVLE

Efter overvægt eller fødsel bliver maveskindet ofte slapt. Det kan give anledning til rynker omkring navlen, og at huden lige over navlen er lidt slap, hænger ned over navlen og dækker denne. Mange er kede af dette og føler ofte, at de ikke kan gå i bikini på stranden. Det er muligt at fjerne noget af huden, så der er mindre hud og dermed færre rynker.

OM OPERATIONEN

Operationen udføres i lokalbedøvelse og består i en simpel fjernelse af et stykke hud lige over eller under navlen, afhængig af hvordan rynkerne er placeret. Derefter syes huden sammen, og der efterlades et ar enten over eller under navlen.

PATIENTINFORMATION

KOMPLIKATIONER OG RISICI

I starten vil såret være præget af, at huden er rynket sammen omkring navlen, og der går nogle måneder før arret er jævnet helt ud. Du skal være opmærksom på, at det ikke er nogen optimal operation i den forstand, at det ikke strammer hele maveskindet, men kun virker lokalt omkring navlen.

Fordelen ved indgrebet er, at det er lille, let og billigt og er egentlig ganske effektivt, såfremt du kun har rynker lige omkring navlen. Der er altid risiko for betændelse og at arret bliver grimt. Endvidere kan der forekomme efterblødning, og at det kosmetiske resultat ikke bliver helt som forventet.

EFTER OPERATIONEN

Det er ikke nødvendigt med en sygemelding. Du får et plaster på og kan bade dagen efter med plasteret på. Trådene fjernes efter 2 uger, og du skal være forsigtig med ikke at dyrke for meget og voldsom sport, indtil trådene er fjernet.

VARIGHED

Forandringen er permanent.

VIGTIG INFORMATION

Du skal vide, at du er velkommen til at tage en bisidder med (ven, veninde, familiemedlem) med til konsultationen. Du skal også vide, at du skal have 1 uges betænkningstid, inden du endeligt kan give samtykke til operation.

MØD VORES PLASTIKKIRURG

Hans Henrik Steenfos er klinikkens speciallæge i plastikkirurgi. Han driver til dagligt Hovedstadens Plastikkirurgi.

Hans Henrik Steenfos har mangeårig, alsidig erfaring i kosmetisk og rekonstruktiv plastikkirurgi, og den erfaring kommer nu kunderne i Retouch Clinic til gode.

5.500 kr.

BOOK DIN KONSULTATION OG BEHANDLING HER